På Nummer 9 kalder Ida Dybdahl Horen H kaster handsken af Katrin de Vries og Anke Feuchtenberger for “et lavmælt mesterværk” og “en af de bedste tegneserier, jeg har læst” og slipper således ikke for at kaste topkarakteren ★ ★ ★ ★ ★ efter bogen.
(Og glem nu ikke, at Anke Feuchtenberger gæster Copenhagen Comics!)
På fredag udkommer Emmanuel Guiberts Alans Krig, en biografisk og personlig fortælling fra Anden Verdenskrig, hvis amerikanske udgave blev kåret til Contra Costa Times Best Graphic Novel of the Year, Graphic Novel Reporter Best Graphic Novel of the Year, Harrisburg Patriot-News Best Graphic Novel of the Year, NPR Best Book of the Year, Oregonian Best Graphic Novel of the Year og Publisher’s Weekly Comics Week Best Comic of the Year.
Og gå ikke glip af Emmanuel Guibert, som gæster Copenhagen Comics 1.–2. juni og er en charmerende og intelligent tegneserieudøver – også i interviews.
Rikke Villadsen taler interessant om sit igangværende tegneserieprojekt:
Når en idé manifesterer sig i mit hoved, har den ikke en tydelig visuel aftegning endnu, den er blot en retning eller et spørgsmål. Jeg mener, at mine første streger af idéen er de reneste. Her undersøger jeg den, jeg mærker efter i mit hele følelsesregister – og det ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige – og forsøger at ramme. Hvis jeg thumbnailer først, sidder mine rene idé der og er lille og præcis, men ubrugelig. Og min næste tegning viser sig altid at blive en sølle kopi af det første tilfælde. Derfor holder jeg mig altså til et fokuseret nærvær i den første tilstræbelse. Og undgår dermed tegningen af tegningen af skitsen af thumbnailen af idéen. Der efter min mening alt for ofte efterlader et stift og stiliseret billede på en stemning eller en følelse. Uden liv. Det er lidt ligesom cirkus med et sikkerhedsnet. Hvis tegneren først har planlagt hele tegningen, knuger sit viskelæder hårdt med venstre hånd og har sikkerhedsnet med hele vejen igennem, så dør billedet, der er ingenting på spil. Ingen risiko for fejl.
- Jeg tør godt lave fejl. Jeg bliver nødt til at være levende, intuitiv, impulsiv, nærværende i mine billeder. Hvis det engang imellem betyder en dårlig tegning, der ikke er så stærk, så må det være prisen. Jeg gør det helst ikke om. Men jeg har lært, at jeg så måske kan bruge svagheden til noget.
- Jeg arbejder med opslaget som helt billede, der kan opleves som et afsluttet værk. Det skal være gennemkomponeret og den enkelte rude er kun en brik, der ikke kan adskilles fra opslaget. Derfor kan et sært grimt afbræk i en rude være et element, der får hele opslaget til at fungere. Åh, jeg simpelthen elsker den perfekte fuck-up. Det er måske lidt svært at forklare som idé, men det handler om, at en fejl – tegnefejl, skævhed, overtegning – får billedet til at vælte, men samtidig viser en ny og uventet, sensibel erkendelse.
Ahh, der er intet som at modtage en bog fra trykkeriet, der lever op til ens forventninger. Glæd jer til Alans Krig! (Og kom til Copenhagen Comics, hvor manden bag, Emmanuel Guibert, dukker op.)
Nu, med en frisk Pingprisnominering som årets bedste oversatte tegneserie i ryggen, er David Mazzucchellis Asterios Polyp heldigvis ikke længere udsolgt. Det nye oplag anløber Københavns havn i næste uge og vil kunne købes umiddelbart efter.
På torsdag udkommer Horen H kaster handsken af Katrin de Vries og Anke Feuchtenberger (og endda med Ankes egen håndtekstning). Tag lige og kig på nedenstående uddrag – du ser næppe smukkere billeder i dag.
(Jeg siger det lige igen: Anke kommer til Copenhagen Comics!)
Nu på lørdag er der tegneseriefestival i London: Den halvårlige Comica Comiket åbner sine døre kl. 11-19 og byder på et væld af små og store forlag, selvudgivere og diverse aktiviteter. Aben maler kommer også med en stand, så hvis du er i byen …
Der er gratis adgang, og det foregår på Central Saint Martins College of Art and Design, Platform Theatre, Handyside Street, London N1C 4AA – tæt på King’s Cross.
I dag er årets nominerede til Pingprisen blevet offentliggjort, og jeg glæder mig særligt over, at fire Aben maler-udgivelser har fundet vej til listen:
Man slipper blogtøjlerne en smule hen over påsken, og straks skyller en bølge af anmeldelser af Mikkel Ørsted Sauzets Aske ind. Det er pæne ord:
★ ★ ★ ★ ★ “Ved første øjekast ligner serien en telefonkrusedulle, der har vokset over sine bredder, men snart bliver man grebet af de tyste billeder, der rummer så meget grusomhed – og så meget blodrød farve, der synes at sile ned over siderne!”
- Berlingske
★ ★ ★ ★ ★ “Sikke en debut: Et blodigt hævnepos på 112 sider, tegnet udelukkende med rød kuglepen og sort tusch til opstregning.…
Det er flot og foruroligende intenst fortalt, rødt i rødt, tætte, mættede albumsider, hvor skikkelser, landskaber, bygninger, kroppe og ansigter modelleres frem med lange, tålmodige, omhyggelige skraveringer med den røde kuglepen.
Et imponerende arbejde – og en stærk og sælsom effekt, helt i tråd med den afrikanske voodoo-magi, der gennemstrømmer billedværkets baggrund som en truende, tiltagende understrøm.
Det er flot.”
- Nordjyske
“Med den medrivende og brutale slavefortælling ”Aske” stempler Mikkel Ørsted Sauzet ind med talent, overskud og mod.…
Det er imponerende hvor godt debutanten forstår at bruge bevægelse og klipning til at skabe en medrivende læseoplevelse.…
En fremragende dansk tegneseriedebut. Et ungdomsværk der er rent i sin følelsesmæssige klangbund og idealistisk og skråsikkert i sit verdensbillede. Det er både en svaghed og en styrke, men mest det sidste. Mikkel Ørsted Sauzet stempler ind med talent, overskud og mod i overflod, og har med ”Aske” skabt en brutal og stærk tegneserie.”
- Nummer 9
“Siderne formeligt ånder dommedagsatmosfære og undergang. Aske synes næsten marineret i slaveblod, og det er ment på den allermest positive facon.
Mikkel Ørsted Sauzet har begået en god debuttegneserie, der føles sært fanget mellem ambitioner om både at være episk og intim, men som rammer 100 procent plet i sit grafiske udtryk og den blodrøde Bic-dogme.”
- Fyens Stifttidende
Kunstfaggruppen (en sammenslutning af bibliotekarer, der arbejder med eller interesserer sig for kunstformidling) uddeler hvert andet år en pris, Den blå abe, til “bemærkelsesværdige projekter på kunstscenen”.
I år, i sidste uge, gik prisen til Aben maler “for forlagets udgivelser af danske og udenlandske eksperimenterende tegneserier, som f.eks. Post-it-monstre af John Kenn Mortensen og 676-serien. Tegneserien har længe haft sin plads på biblioteket, men Aben Malers udgivelsers kvalitet er noget som vi på biblioteket er stolte over at kunne tilbyde og formidle til vores brugere.”
Og forlæggeren er rørt over opmærksomheden og taknemmelig for prisen.
Prøv lige at spørge, om forlæggeren er glad for, at Anke Feuchtenberger godt gad sidde at hyggekede sig med at lave dansk håndtekstning til Horen H kaster handsken, i sin vanlige unikke og udsyrede stil.
Nej, ligemeget, svaret er ja.
“Det er et slags ’do it yourself’-budskab i og med, at alle og enhver kan tegne, bare de har en kuglepen. Hvem som helst kan gå i lag med at lave tegneserier. Man behøver ikke ret meget i forhold til for eksempel at lave film.”
Læs mere i dette interview med Mikkel Ørsted Sauzet på BilledKunst.dk, hvor han fortæller om tegneserien Aske og sin egen baggrund.
Ja, det var jo altså den, som LitteraturNu kaldte “en utrolig overbevisende og stærk debut”.
I dag udkommer Aske af Mikkel Ørsted Sauzet, og Litteraturnu er på pletten med en svært begejstret anmeldelse:
“Teknisk er Mikkel Ørsted Sauzet et sjældent dansk talent. Mange røde Bic-kuglepenne (eller tilsvarende) må have ladet livet under tilblivelsen af Aske, som sammen med en sort markeringspen udelukkende er bygget op af røde skraveringer. Det er et pudsigt men utroligt velfungerende benspænd, hvis krybdyrsagtige faresignal, forstærker og understreger den blodige historie.
… Tegne- og fortælleteknisk helt i top.… Aske er en utrolig overbevisende og stærk debut, som frem for alt bobler af tegnemæssigt og fortælleteknisk overskud.”
Et hovedværk fra en af de dygtigste franske serieskabere udkommer nu på dansk: Alans Krig af Emmanuel Guibert.
Guibert er en kamæleon, som kan tegne i et utal af stilarter. Én af dem – som han benytter i Alans Krig – er en realisme så overbevisende, at man næsten tror, han selv kæmpede i Anden Verdenskrig. Det gjorde han nu ikke (han er født i 1964), men det gjorde Alan Ingram Cope, som han tilfældigt mødte i 1994 og blev venner med. Det er Copes erindringer, Guibert har omsat til tegneserieform, baseret på et utal af samtaler.
En ekstra god nyhed er, at Emmanuel Guibert har sagt ja til at gæste Copenhagen Comics 1.–2. juni.
Så får vi måske lejlighed til at spørge ham, om det vitterligt ser ud som på den magiske video herunder, når han tegner:
Som forlægger får man jævnligt tilsendt uopfordrede manuskripter/tegneserier/idéer fra folk, der gerne vil udgives. Det er faktisk overraskende lidt, jeg modtager, som jeg med det samme kan arkivere lodret på grund af manglende kvalitet. Det er dygtige mennesker, der henvender sig!
Oftest mangler dog liiige den sidste, ekstra, magiske kvalitet, som gør, at jeg bare må udgive det. Det er også tit, at jeg får tilsendt gode bogprojekter, men med så ringe kommercielt potentiale, at selv en idealist som jeg må takke nej.
En sjælden gang imellem får jeg dog et flyvefærdigt projekt, som bare skriger på at blive udgivet. Sådan et var Aske af Mikkel Ørsted Sauzet, som udkommer 28. februar.
Denne grafiske roman er et gribende drama fra 1700-tallets Haiti, med slavehandel, voodoomagi og grusomme skæbner. Jeg fik sendt den 112 sider lange historie næsten fuldstændig, som den ser ud i den færdige bog. Den ligner intet andet, jeg har set: Et ordløst eventyr fortalt på en konkret historisk baggrund, op til den haitianske revolution, og alting tegnet frem direkte med kuglepen, uden forudgående blyantskitser. Voldsom, voldelig, intens.
Jeg synes, I skal glæde jer.
