Nyt i 2012: Stig & Martha

2. marts 2012

Det var i det herrens år 1992, at tegneseriemagasinet Fahrenheit første gang bragte en historie med duoen Stig & Martha. Mårdøn Smets figurer dukkede derefter op i bladet med jævne mellemrum, og seneste optræden var i antologien Blæk. De korte historier er groteske fabler, fyldt med livets ubehageliger tegnet umådelig lækkert, og læst i en helhed giver de et helt portræt af verden omkring os.
Historierne er i dag udsolgte, og for at fejre tyveårsjubilæet udgiver Aben maler en opsamling af de bedste Stig & Martha i flot overstørrelse. Forvent også et par nye overraskelser.

FacebookTwitterShare