Endnu en herlig nyhed om Rikke Bakmans Glimt. Den svenske udgave (Glimtar) er netop blevet nomineret til en såkaldt Urhund for bedste oversatte tegneserie. Rikke er oppe imod rutinerede kræfter som bla. Joe Sacco og Posy Simmonds, men vi krydser fingre for sommerferieerindringen. Vinderen afsløres på Bok- och biblioteksmässan i Göteborg til september. Læs mere her.
Urhunden er blevet uddelt siden 1987 (oj, 25 års jubilæum!) og er ligesom Pingprisen opkaldt efter en gammel seriefigur.
[Today's blog entry is in English but I'm sure everyone can cope.]
This weekend’s Comiket Independent Comics Fair was only my second attendance, the first being a few years ago in a dingy, windowless room at the ICA; the big, bright, beautiful Bishopsgate Institute was a great improvement. Sadly, it seems even this venue wasn’t large enough. A few exhibitors had been relegated to a distant basement (I think they should be reimbursed; hardly anyone noticed that room), and as it was, too many tables had been crammed into the main hall, resulting in much too narrow aisles. For most of the day they were a real obstacle course.
The projected live drawing throughout the day was a good idea but next time could we please skip the music? In a crowded hall you don’t really need to increase the noise level; obviously the death metal late in the afternoon was downright obnoxious but even the soothing bass of Leonard Cohen in the morning just added to the cacophony.
Despite grumbles, a big thank you to the organisers is in order for getting all these creative people together in one room (okay, two). The London comics scene has a great sense of punk DYI energy, and in recent years this has been coupled with increased ambitions and skills, spearheaded especially by a small handful of publishers. I came away feeling energised.
Oh, and thanks as well to people who said nice things about my books or even bought some of them. (If you did, odds are it was Post-It Monsters. Wow, that was popular.) I hope to be back!
Ooh, Simone Lia har lige udgivet en ny bog: Please God, Find Me a Husband! Læsere med en god hukommelse vil huske, at hun og Tom Gauld (hvis Goliat snart udkommer på dette forlag) lavede Begge to – Aben malers anden udgivelse. Jeg glæder mig svært til at læse den, især efter at have set dette veloplagte lysbilledforedrag (eller hvad det hedder).
Please God, Find Me a Husband! er selvbiografisk, og Lia er katolik, så hendes bøn til Gud er vist ment helt alvorligt!
Siden John Kenn Mortensens Post-it-monstre udkom for et halvt år siden, har den både vundet en Pingpris for årets debut og solgt så meget, at vi har måttet trykke tre oplag. Nu kan jeg med stolthed annoncere, at bogen til efteråret udkommer i Storbritannien på Square Peg, som er en underafdeling af det verdens-omspændende Random House, Storbritan- niens næststørste forlagsgruppe.
Alle på Square Peg forelskede sig straks i bogen, da jeg henvendte mig, så det var ikke lange forhandlinger, der skulle til. De kan forhåbentlig gøre Johns monstre til den verdenssucces, de fortjener.
Er du i London på lørdag? Så kom endelig forbi Bishipsgate Institute, hvor der 11-18 er tegneseriefestival med et hav af forlag og tegnere. For bare fem år siden var Storbritannien et tegneserieuland, hvor der skete meget lidt, og det var svært at få øje på flotte tryksager og gode tegnere (ud over Tom Gauld, Simone Lia, Raymond Briggs og Posy Simmonds. Og måske en eller to til), men pludselig er der sket en eksplosion med forlagene Nobrow og Blank Slate som øh udløsere? Nej, metaforen falder sammen. Men der sker spændende ting.
Og mens jeg venter utålmodigt på, at Tom Gaulds Goliat kommer fra tryk, kan jeg lige poste en lille artikel om ham (inklusive en ny tosiders historie) og et link til Toms Goliat-flickr, hvor han har lagt skitser til bogen op.
Jeg glæder mig særligt til at se bogen, fordi der er nyt lir på, jeg ikke hidtil har prøvet. Det er en bog, der skal håndteres!
Tom Gauld har været en offentlig hemmelighed blandt tegneserieafficionados og designere i godt og vel et årti, men forhåbentlig vil Goliat – hans hidtil længste bog (sølle 96 sider) – få det brede publikums øjne op for hans talent.
I anledning af Daniel Clowes’ nye monografi og udstilling har der for nylig været en del interviews med ham, fx i Publishers Weekly og New York Times, som også har lavet det første af nedenstående to videointerviews. (På dansk er indtil videre kun kommet Ghost World og Wilson, men vi er bestemt ikke færdige med Clowes.)
Jim Woodring er en af de bedste nulevende amerikanske tegneseriere. Er vi enige? Godt. (Han har endda fået The Strangers Genius of Literature Award.) Ikke desto mindre lever han ikke så fedt, som han fortjener – på trods af, at Aben maler har solgt… flere hundredvis af Alkymisterne og Mellem dyrene, ahem – så han har set sig nødsaget til at bede om økonomisk hjælp, mens han tegner sin tredje grafiske roman om Frank. I slutningen af Mellem dyrene mødte Frank sit kvindelige modstykke, og hun hedder naturligvis Fran. Hun lægger navn til den tredje bog, som kun mangler $1100 i at være finansieret. Vil du hjælpe?
Nu skal I skynde jer at behandle John Kenn Mortensen pænt, inden han bliver berømt og hovskisnovski og begynder at tale dansk med Hollywoodaccent: Dreamworks (!) har lige hyret ham til at lave ‘concept art’ (!) til en spillefilm (!). Og det bare fordi de så hans monstertegninger…
Det seneste oplag, vi trykte af bogen, er i øvrigt med engelsk titel, forord og bagsidetekst, fordi den internationale efterspørgsel var så stor. Har du lyst til at eje sådan en (eller forære nogle væk til dine ikkedanske venner), kan de indtil videre købes med PayPal her. Prisen er i britiske pund, men det bliver lige over 140 kr i Danmark.