Fredag 2. november udkommer David Mazzucchellis Asterios Polyp, en af de mest prisbelønnede og anmelderroste* grafiske romaner i de seneste år. (* I udlandet. Nu må vi se, hvad de danske medier siger …)
Lad os kigge på en håndfuld af bogens første sider.

Vi lægger ud med et interiørbillede. Regnen står ind ad de åbne vinduer. Indkøbsposer, flasker, service, takeawaykartoner, aviser og uåbnet post flyder. De visne planter antyder, at situationen har stået på nogen tid. Bortset fra det aner man en ret stilfuld lejlighed.

Der zoomes ind på køkkenet, som sås i baggrunden på den forrige side. Hanen drypper, op der er beskidt service i vasken og på komfuret. Vi bevæger os ind på kontoret, hvor der ligger rykkere, og telefonsvareren har 47 uaflyttede beskeder. På sidste billede ser vi, hvor taleboblerne kommer fra: Vi forventer nu at komme ind ad den åbne dør på næste side.

Og her, på sengen i soveværelset, ligger vores hovedperson Asterios Polyp, ubarberet og usoigneret. Vi får ikke fjernsynet at se, men at dømme efter dialogen er han i gang med at se en pornofilm. Hele hans tilværelse ser umiddelbart noget sølle ud.

Dernæst slår lynet ned i hans bygning, og han må løbe for livet. Han når kun at gribe tre af sine ejendele, før flammerne fortærer hans lejlighed, og han står på gaden.

Og så kan fortællingen begynde. Hvem er Asterios, og hvad foretager han sig nu?