Status over 2012

19. december 2012

Asterios PolypMed 2013 lige om hjørnet klør det i fingrene efter at gøre status. 2012 var fyldt med højdepunkter:

I foråret vandt Jaime Hernandez’ Speedy Ortiz dDokumentør Pingprisen for bedste internationale tegneserie på dansk, og for nylig blev det annonceret, at Hernandez gæster Copenhagen Comics næste år.

John Kenn Mortensens Post-it-monstre blev kåret til årets bedste debut ved samme Pingceremoni, og bogen udkom sørme i både Italien og Storbritannien.

Rikke Bakmans Glimt vandt Pingprisen for bedste danske tegneserie, den svenske udgave af bogen blev nomineret til en Urhund, og så udkom Glimt også i Frankrig.Flere Post-it-monstre

Endelig udgav Aben maler fem nye, skal jeg selv sige det, fremragende titler:

DOKUMENT, tegGoliatneserier i virkeligheden
Tom Gauld: Goliat
Mårdøn Smet: Stig & Martha
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
John Kenn Mortensen: Flere post-it-monstre

Og så glæder jeg mig til næste år, hvor der er flere godter på vej.

*

Af øvrige tegneserienyheder var det en glæde, at Gl. Holtegaard havde en tegneserieudstilling, og HOLY MOLY, at der blev oprettet en tegneserieskaberuddannelse.

FacebookTwitterShare

American Elf stopper!

11. december 2012

Han har før truet med det, men nu lader han til at gøre alvor af det: James Kochalka standser American Elf, den dagbogsstribe han har tegnet (næsten) dagligt i over fjorten år! Det var ikke Kochalka, der opfandt selvbiografiske tegneserier, men han kan vist godt tage æren for at være den første, der lavede en decideret tegneseriedagbog, en form der siden har fået et utal af udøvere, herhjemme fx den fremragende Signe Parkins (der ligesom Kochalka ikke viger tilbage for at vise, når tilværelsen bliver svær at klare).
I løbet af det halvandet årti har James opsagt sit job som tjener for at blive fuldtidstegner, søsat et væld af projekter og fået to børn. Og vi har kunnet følge med i det hele på American Elf. Striberne har sjældent en morsom pointe, men taget sammen udgør de et rørende, inspirerende og afslørende portræt af en kreativ sjæl. Jeg kan kun anbefale, at man hen over en uges tid pløjer hele arkivet igennem. Når først man bliver bidt, kan man slet ikke give slip.

For at fejre Kochalkas imponerende indsats sættes hans Kærester ned til halv pris resten af december: Fra 180 til 90 kr.

FacebookTwitterShare

Jeg forkaster George Lucas

7. december 2012

Tidligere i år udkom Thomas Thorhauges Det sidste ord, som indeholder hans filmportrætstriber fra Politiken såvel som Jørgen Leth og Clint Eastwood, der oprindeligt kom i 676-serien. Køb den! Men se først denne lille samtale mellem Thorhauge og Leth fra årets Bogforum.

FacebookTwitterShare

Skal du have signeret mandelgaven?

4. december 2012

På fredag signerer John Kenn Mortensen Post-it-monstre og Flere Post-it-monstre
mellem 16 og 18 i Fantask, Sankt Peders Stræde 18, 1453 København K.

FacebookTwitterShare

Liebhaveri for serieaficionados

3. december 2012

Mårdøn Smet: Stig & MarthaPolitiken kastede i lørdags 5 hjerter efter Mårdøn Smets Stig & Martha, med ordene: “Kun få kender ved navn en af Danmarks mest elegante tegnere.… Som en anden Ungermann kan Smet alt med et fåtal af streger, men fabulerer sig helt ud over anstændighedens og aflæselighedens grænse, når han komprimerer skabelse og syndflod til amoralske myter med larmende lydord og tale- og tankebobler fulde af rebuslignende symbolrækker. Andetegneren Daan Jippes og musetegneren Floyd Gottfredson får baghjul af Smets plastiske herresving med pennen. Liebhaveri for serieaficionados.”

Det ser ikke helt dumt ud ved siden af de øvrige pressecitater:

“Jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at lede ret meget længere efter spidskandidaten til prisen for årets danske tegneserieudgivelse.” – Nummer 9

“Mårdøn Smets suveræne talent som tegner.” – Ekstrabladet

“40 siders helt og aldeles original, dansk tegneseriekunst helt uden sidestykke.” – Lektør-udtalelse

“En flot, legende, fabulerende bog, som alle der holder af dansk tegneseriekunst burde have stående.” – Kulturkapellet

FacebookTwitterShare

Here be monsters

2. december 2012

Flere Post-it-monstreKulturkapellet har de læst John Kenn Mortensens Flere Post-it-monstre: “Det er en velfortjent succes som John Kenn Mortensen soler sig i.… Lige som forgængeren er Flere Post-It monstre en bog, der pirrer læserens fantasi. En kæk, lille coffeetable-bog, der vil passe ind i ethvert hjem med plads til alskens hyggelige og måske især de mere uhyggelige monstre. Det er en bog, der viser at Mortensen er en fantastisk tegner, med en sikker streg og med en virkelig god fantasi, der synes at trække tråde til såvel Tove Jansson, H.P. Lovecraft, nordiske forestillinger om trolde, men også tegninger, der retrospektivt synes at have været blevet inspireret af såvel japanske træsnit, såvel som middelalderlige forestillinger om mytiske væsener.”

FacebookTwitterShare

Hovedværk

1. december 2012

David Mazzucchelli: Asterios PolypWeekendavisen har fået anmeldt Asterios Polyp og er svært begejstret: “Hovedværk. Den grafisk udfordrende tegneserie Asterios Polyp er en af årets bedste udgivelser. Få kommer i nærheden, hvad angår tyngde og stil.…
Hvad der umiddelbart slår én som læser, er, at man har læst bogens 344 sider, inden man får set sig om. Det går simpelthen så hurtigt. Men samtidig er man slet ikke færdig med bogen. For lige så letlæst og forrygende velfortalt, den er, lige så meget rumsterer den bagefter. Der er simpelthen så mange lag, detaljer, sidehistorier og grafiske eksperimenter, så man får lige så meget (nyt) med, når man genlæser den.… En ren fryd at dykke ned i, ikke mindst fordi bogen er så fabelagtigt tegnet.…
Det er intet mindre end fantastisk at se tegneseriemediet genoplivet med nye tricks og ideer – og udfordret ved at give gamle dyder nye klæder på. Man bliver grebet og underholdt, forundret og overrasket, mystificeret og provokeret af Asterios Polyp. Det er en af årets største danske tegneserieudgivelser for voksne, og selvom den er nyskabende, vild og radikal i sin form, så er den forbløffende letlæst og let at forstå. At den tilmed er mundret og fuldstændig lydefrit oversat til dansk, gør bare fornøjelsen endnu større.”

FacebookTwitterShare