“Aske er en utrolig overbevisende og stærk debut”

28. februar 2013

Mikkel Ørsted Sauzet: AskeI dag udkommer Aske af Mikkel Ørsted Sauzet, og Litteraturnu er på pletten med en svært begejstret anmeldelse:

“Teknisk er Mikkel Ørsted Sauzet et sjældent dansk talent. Mange røde Bic-kuglepenne (eller tilsvarende) må have ladet livet under tilblivelsen af Aske, som sammen med en sort markeringspen udelukkende er bygget op af røde skraveringer. Det er et pudsigt men utroligt velfungerende benspænd, hvis krybdyrsagtige faresignal, forstærker og understreger den blodige historie.
… Tegne- og fortælleteknisk helt i top.… Aske er en utrolig overbevisende og stærk debut, som frem for alt bobler af tegnemæssigt og fortælleteknisk overskud.”

Og Nummer 9 interviewer ham om bogen.

FacebookTwitterShare

Emmanuel Guibert på dansk

18. februar 2013

Alans KrigEt hovedværk fra en af de dygtigste franske serieskabere udkommer nu på dansk: Alans Krig af Emmanuel Guibert.
Guibert er en kamæleon, som kan tegne i et utal af stilarter. Én af dem – som han benytter i Alans Krig – er en realisme så overbevisende, at man næsten tror, han selv kæmpede i Anden Verdenskrig. Det gjorde han nu ikke (han er født i 1964), men det gjorde Alan Ingram Cope, som han tilfældigt mødte i 1994 og blev venner med. Det er Copes erindringer, Guibert har omsat til tegneserieform, baseret på et utal af samtaler.

En ekstra god nyhed er, at Emmanuel Guibert har sagt ja til at gæste Copenhagen Comics 1.–2. juni.
Så får vi måske lejlighed til at spørge ham, om det vitterligt ser ud som på den magiske video herunder, når han tegner:

FacebookTwitterShare

Der teases

13. februar 2013

FacebookTwitterShare

Revolutionær rød kuglepen

8. februar 2013

Mikkel Ørsted Sauzet: AskeSom forlægger får man jævnligt tilsendt uopfordrede manuskripter/tegneserier/idéer fra folk, der gerne vil udgives. Det er faktisk overraskende lidt, jeg modtager, som jeg med det samme kan arkivere lodret på grund af manglende kvalitet. Det er dygtige mennesker, der henvender sig!
Oftest mangler dog liiige den sidste, ekstra, magiske kvalitet, som gør, at jeg bare udgive det. Det er også tit, at jeg får tilsendt gode bogprojekter, men med så ringe kommercielt potentiale, at selv en idealist som jeg må takke nej.

En sjælden gang imellem får jeg dog et flyvefærdigt projekt, som bare skriger på at blive udgivet. Sådan et var Aske af Mikkel Ørsted Sauzet, som udkommer 28. februar.
Denne grafiske roman er et gribende drama fra 1700-tallets Haiti, med slavehandel, voodoomagi og grusomme skæbner. Jeg fik sendt den 112 sider lange historie næsten fuldstændig, som den ser ud i den færdige bog. Den ligner intet andet, jeg har set: Et ordløst eventyr fortalt på en konkret historisk baggrund, op til den haitianske revolution, og alting tegnet frem direkte med kuglepen, uden forudgående blyantskitser. Voldsom, voldelig, intens.
Jeg synes, I skal glæde jer.

Bestil bogen her.

FacebookTwitterShare

Anke Feuchtenberger på dansk

6. februar 2013

Det er med glæde og stolthed, jeg kan annoncere, at Tysklands førstedame inden for tegneseriemediet, Anke Feuchtenberger, endelig udkommer på dansk. Det er den smukke og dragende Horen H kaster handsken, som Feuchtenberger har lavet i fællesskab med forfatteren Katrin de Vries.
Bogens tre kapitler er vanskelige at resumere, men Feuchtenbergers kultegninger er fantastiske og forførende og leder os ind i denne historie om mennesker, magt og køn.

En tilsvarende fremragende nyhed er, at Anke Feuchtenberger har sagt ja til at gæste Copenhagen Comics 1.–2. juni i Øksnehallen!

Anke Feuchtenberger

FacebookTwitterShare

Rikke Bakman signerer den franske udgave af Glimt på Angoulême-festivalen

3. februar 2013

Rikke Bakman signerer den franske Glimt

Det billede gør mig temmelig stolt.

FacebookTwitterShare