15 hjerter

26. maj 2013

Lørdagens Politiken stod i tegneseriernes tegn, og Aben malers seneste tre udgivelser løb af med i alt 15 hjerter!

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske★ ★ ★ ★ ★

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske. “Et fuldgyldigt dramatisk forløb om slavebarnets kamp for livet uden et ord, men i stedet med synsvinkler og detaljer sikkert placeret i et forløb af flotte, på én gang dybdedunkle og knivskarpt blodige billedkompositioner.”



Emmanuel Guibert: Alans Krig★ ★ ★ ★ ★

Emmanuel Guibert: Alans Krig. “[Emmanuel Guiberts og Alan Copes] konsekvente fravalg af alt sensationelt inviterer vores egen forestillingsevne indenfor og gør det til et bevægende og taktfuldt værk i graphic novels stærke tradition for det biografiske. Velfortjent belønnet med en halv snes amerikanske publikationers pris for årets bedste tegnede roman.”

Horen H kaster handsken★ ★ ★ ★ ★

Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger: Horen H kaster handsken. “[Anke Feuchtenberger er] en gennembrudsskikkelse for den lille bølge af deciderede billedkunstnere, som i de senere år har genopdaget og inddraget tegneserien som udtryksform.…
Med høj sensibilitet prøver Feuchtenberger at åbne for det ubevidste, give uartikulerede længsler udtryk i kollision mellem begreber og overførsel mellem sanser, synæstesi som netop i lyrikken. Den drømmelignende søgen fascinerer og provokerer mig. Som serieforløb opnår det pointer, som et enkeltstående billedkunstværk næppe kunne rumme.”

FacebookTwitterShare