Den hjerteknusende realist

28. maj 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?Jaime, Jaime, Jaime … man kan beundre tegneserier for mange ting. Hvis mine øjne bare skal spise en tegneserieside som kage, kan man ikke give mig noget bedre end Franquin. Hvis jeg skal ind i kraniet på en tegner, lukker ingen døren op på videre gab end Robert Crumb. Men præmien for den tegneserie, jeg føler mig allerbedst tilpas i, går til Jaime Hernandez’ fortsatte (31 år and counting!) krønike om Maggie, Hopey og alle personerne i deres liv – i firserne en samling unge på kanten af samfundet: chicanas, punkere, seksuelt eksperimenterende. Jaime har ældet figurerne naturligt, så i dag er de midaldrende og har midtlivskriser i stedet for teenageproblemer.
Hernandez virker som et naturtalent. Ud over at han er en gudsbenådet skildrer af menneskekroppen, som uhyggeligt præcist kan ælde en figur et år ved at gøre en rynke en millimeter længere eller en mave en anelse rundere, formår han som Flaubert i litteraturen at vælge, ikke le mot juste, men le moment juste – det helt rette udsnit af en scene, så læseren hele tiden er med, også når han uden varsel krydsklipper eller smider et flashback ind. Formelt set er hans tegneserier ret avancerede, men han serverer det som uimodståelig soap.
Har du set mig? udkommer på torsdag (og Jaime er jo naturligvis gæst ved weekendens Copenhagen Comics) og foregår umiddelbart efter Speedy Ortiz dør. Maggie og Hopey er midt i tyverne og går fra hinanden efter i årevis at have været vennekredsens uadskillelige kærestepar. Begge kastes ud i prøvelser, der truer dem på livet, og uden hinandens støtte overmandes de næsten af voksenlivets kompromitterende kompleksitet, mens de prøver at genfinde deres ungdoms frihed – eller i det mindste hinanden.

FacebookTwitterShare