Copenhagen Comics

5. juni 2013

Mit helt klare indtryk er: Alle er glade.
I weekenden var der Copenhagen Comics og uddeling af Pingpriser, og blandt danske og udenlandske gæster, standholdere, branchefolk og ikke mindst besøgende har jeg kun hørt positive reaktioner. En gigantisk tak til arrangørerne, som alle er frivillige, ulønnede entusiaster, for at få det hele til at klappe. (Én af arrangørerne var endda så entusiastisk, at selv om jeg i sin tid bad om, at Aben malers stand skulle stå med åbning ind mod Øksnehallens midte, for at flest muligt skulle se den, besluttede han uden at rådspørge mig at få den drejet 90 grader, fordi han forestillede sig, at der ville komme flere mennesker ude fra fløjen, så det ville jeg da nok foretrække. Nå, det var heldigvis nemt at dreje den, så den stod rigtigt!)

Philip Ytournels Copenhagen Comics-forside

Dagen før varmede Politiken i god stil op til festivalen, med seks sprudlende morsomme tegneserieinterviews med Johan Krarup, Ina Korneliussen, John Kenn Mortensen, Thomas Thorhauge, Søren Mosdal og Rikke Bakman, alle begået af Philip Ytournel.
Min dag gik bla. med at hente Jaime Hernandez i lufthavnen. Han fortalte, at dette var hans første besøg i landet, og medvirkende faktorer til, at han havde takket ja til invitationen var, at Danmark var verdens første land, der udgav Love & Rockets uden for USA tilbage i midtfirserne; at han sidste år vandt Pingprisen for bedste oversatte tegneserie med Speedy Ortiz dør; og så elsker han Reptilicus! Arh, det var ikke nok udråbstegn, tror jeg. Og så elsker han Reptilicus!!

Derefter var jeg med Danske Tegneserieskaberes formand Jan Kjær, Copenhagen Comics’ formand Mads Bluhm og Emmanuel Guibert i DR Byen, hvor de medvirkede i DR2 Dagen. Se klippet (i hvert fald et par dage (?) endnu).

Og så oprandt dagen. De velopdragne horder væltede ind, på trods af fantastisk sommervejr. Der var lidt for varmt i Anke Feuchtenberger signerer, flankeret af Rikkerne Villadsen og Bakman (foto: Signe Parkins)Øksnehallen, men det levede vi med, for alle var i strålende tegneseriehumør. I Aben malers stand signerede Mårdøn Smet, Mikkel Ørsted Sauzet, Anke Feuchtenberger og Emmanuel Guibert (særligt sidstnævnte kunne fint have siddet der et par timer endnu at dømme efter køen). Der var et væld af paneler, jeg gerne ville have oplevet, men jeg havde rigeligt at gøre med at tale med tusind mennesker (og jeg afbrød stort set samtlige samtaler den weekend, fordi jeg skulle videre Mikkel Ørsted Sauzet signerer- undskyld til jer alle sammen!), foruden at stå i standen og sælge tegneserier. Jeg nåede kun et enkelt panel om lørdagen, og det var det, jeg selv modererede: Hvordan oversætter man en tegneserie? Det var åbenbart det eneste panel, hvor mikrofonerne ikke virkede. Det forøgede moderatorens stressniveau noget, men jeg håber, at de fleste blandt publikum trods alt kunne høre, hvad vi sagde, for Mette Holm, Niels Søndergaard, Ole Steen Forlæggeren demonstrerer, at det ikke er svært at tegne en cykel; Christoffer Zieler, at han sagtens kan tegne heste.Hansen og Søren Vinterberg kom alle med interessante betragtninger.
Dagens bestseller: Har du set mig?

Efter en virkelig fremragende pizza var det tid til Pingprisen. Vi var allerede forvænte efter sidste års uddeling, så vi regnede med et strømlinet, underholdende, cool arrangement – og det fik vi mildest talt. Anders Lund Madsen var mindst lige så morsom som sidste år, salen var fyldt, talerne gode, og Emmanuel Jaime Hernandez og Steffen Rayburn-Maarup (foto: Niels Larsen)Guibert stod diskret på balkonen og skitserede folk. Ét blandt flere højdepunkter var, da Jaime Hernandez overrakte prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk. Han gik på scenen og råbte “Where’s Dirch Passer?” – som måske ikke gav så meget mening for dem, der ikke havde talt om Reptilicus med ham – hvorefter han læste juryens begrundelse for, at David Mazzucchellis Asterios Polyp havde vundet:

The story of Asterios Polyp is simple enough, but the way it’s told is anything but. Mazzucchelli’s graphic novel is a virtuoso performance in visual storytelling. His unique use of colors and clashing drawing styles is not only a feast for the eyes, but also supports the mood, characteristics and milieu of the narrative at every turn. The story of our main character’s inward and outward journey is never less than compelling.
Asterios Polyp makes for a convincing answer to the eternal question: What can comics do that other art forms can’t? Both formally daring and thematically universal, it’s the ideal gift for the comic book skeptic wanting to try out the medium – as well as an eye opener to the seasoned reader.
The jury awards the Ping award for best international comic in Danish to David Mazzucchelli’s Asterios Polyp for its powerful use of the specific formal qualities of the comics medium and for expanding the visual storytelling vocabulary while telling a captivating story. It’s an essential comics masterpiece, now at long last available in Danish.

Mazzucchelli havde skrevet en takketale, som jeg læste op:

Det var morsomt.

Chris Ware vandt Pingen for bedste internationale tegneserie (på udansk) for Building Stories og havde skrevet en virkelig fin tale:

As much as I believe in the strict separation of art and competition, I’m nonetheless very flattered and moved that the judges would consider my elaborate and constipated experiment in reader tolerance worthy of an award named after the work of one of the greatest cartoonists who’s ever lived. Storm Petersen’s lifework represents a great discovery waiting to be made by American readers, and I hope that someday soon an edition of his thoughtful, curious and genuinely amazing comic strips will see print in English. Until then, I guess we’re stuck with guys like me, and everyone in Denmark can be quietly proud of their secret national comics heritage.
In the meantime, I think it’s important not to forget that life is extremely short, fairly emotionally painful and, probably, in most cases unfair, and as such that it’s important to take it a little more seriously than contemporary culture (including our modest medium of comics) generally encourages us to. As a corollary of that maxim, one should also try to be as kind to others in as many situations as one can be. And, as a function of that, I thank you all very, very much.

Mårdøn Smet (foto: Niels Larsen)I det hele taget var aftenens taler enten nuttet benovede, morsomme eller decideret rørende. Og at dømme efter publikums reaktion var valget også faldet på gode prismodtagere. Særligt da Mårdøn Smet med Stig & Martha fik prisen for Bedste danske tegneserie, efterlod hyldestråbene Mår-døn! Mår-døn! Mår-døn! ingen tvivl om, at han havde salen med sig. Prisen overraktes af Lars Bukdahl, som begrundede så:

På samme måde som Mårdøn Smet staver sit håbløst almindelige navn maksimalt excentrisk: M-å-r-d-ø-n S-m-e-t., tegner han i Stig & Martha sine platte og obskøne vitser optimalt forvredent virtuost.
Derfor er det også meningsløst at referere en Stig & Martha-historie, hvis man ikke samtidig refererer tegningerne, men hvis man først begyndte at referere tegningerne, ville man aldrig blive færdig med bare første rude, med bare første ramme om første rude: Så omstændeligt travlt har denne streg.
Faktisk vil det mest præcise referat af en Stig & Martha-historie være en afskrift af de dialogløse stribers altid pragtfuldt udtryksfulde og -vilde lydord:
BRAK / TCHUCK / FRISSLE/ FWOSH/ SBAFFO/ FOOF/ POOM/ DIIUUUUUU/ WOOOOO/ SPOING/ RAHHH/ FLOUF
Den kan I godt huske, ikke også!?
Selve Stig & Martha er på samme tid et umanerligt umage Fy & Bi-par, en geskæftig, pervers gnom & en troskyldig, skiftevis radmager og tromletyk negresse, og eksemplariske repræsentanter for den up-fuckede menneskehed. Ligesom de enkelte historier på samme tid er hyper-grotesk slapstick og kulsort civilisationskritik, kritik af civilisationens grådighed og grusomhed og storhedsvanvid, gerne ved hjælp af subversive genskrivninger af de civilisatoriske top-myter, Jesus, Rapunzel, Noahs ark etc.
Smets ambition fejler ikke noget, eller rettere ambitionen er at sygeliggøre totalt og spektakulært, hvilket uhyggeligt nok faktisk lykkes.
Indtil albummets afsluttende historie – velsagtens den mest ambitiøse i dansk tegneseries historie, eftersom ambitionen er at fabulere sig igennem og ud på den anden side af både menneskeracens historie og striden mellem religion og oplysning på sølle 10 sider – hvor poesien pludselig udmanøvrerer misantropien i den bittersødeste happy ending.
Det eneste passende ord for, hvor suverænt for meget af det gode & det onde, Stig & Martha er, må være det sidste lydord i den dér sidste historie:
SCHLOUP!

Et monster, John Kenn Mortensen, Mikkel Ørsted Sauzet og Anders Lund Madsen (foto: Henrik Maegaard)Det var også dejligt at se debutantpingen blive overrakt af sidste års modtager, John Kenn Mortensen (med følge af monster), til Mikkel Ørsted Sauzet.

Stort tillykke også til Christian Henry (Bedste nettegneserie: Anyone for Rhubarb?), Julien Neel (Bedste børne/ungdomstegneserie: Lou! 1–3) og Jakob Stegelmann (Æresprisen).

Emmanuel Guibert og Jaime Hernandez (foto: Signe Parkins)Søndag fortsatte løjerne, heldigvis under behageligere temperaturer. Også i dag måtte jeg gå glip af det ene lovende panel efter det andet, og nøjedes med at opleve mit eget: Jaime Hernandez og Emmanuel Guibert i samtale. De gav fascinerende svar på spørgsmålene, og som et spektakulært coda rejste Guibert sig og bad om at få lov at opfylde en fantasi. Hvorefter han deklamerede følgende, som han havde lært Emmanuel Guibert signererudenad:

Angels and ministers of grace defend us!
Be thou a spirit of health or goblin damn’d,
Bring with thee airs from heaven or blasts from hell,
Be thy intents wicked or charitable,
Thou comest in such a questionable shape
That I will speak to thee: I’ll call thee Hamlet,
King, father, royal Dane: O, answer me!
Let me not burst in ignorance; but tell
Why thy canonized bones, hearsed in death,
Have burst their cerements; why the sepulchre,
Wherein we saw thee quietly inurn’d,
Hath oped his ponderous and marble jaws,
To cast thee up again. What may this mean,
That thou, dead corse, again in complete steel
Revisit’st thus the glimpses of the moon,
Making night hideous; and we fools of nature
So horridly to shake our disposition
With thoughts beyond the reaches of our souls?
Say, why is this? wherefore? what should we do?

– Der var ikke et øje tørt! (Det er naturligvis fra Hamlet, I. akt, scene iv.)

Anke Feuchtenberger malerOm lørdagen havde Anke Feuchtenberger påbegyndt et maleri (inspireret af Kødbyen), som hun færdiggjorde i dag (og som jeg da egentlig godt ville have hængende i min riddersal).

Til min store fortrydelse nåede jeg ikke engang rundt i hallen til de mange stande, så jeg er allerede begyndt at tælle de adskillige tegneserier, jeg havde tænkt mig at købe, men ikke fandt tid til. Til gengæld er jeg meget glad for tegningerne, jeg fik i de bøger, jeg selv har udgivet. De betyder noget særligt.
Dagens bestseller: Alans Krig.

Og pludselig var det slut, og Øksnehallen tom. Skal vi virkelig vente to år på næste festival?

Tak til Lars, Thomas og Christoffer for at hjælpe i Aben malers stand.
Tak til Anke Feuchtenberger, Emmanuel Guibert og Jaime Hernandez, og til Goetheinstituttet og Institut Français for at bistå med besøgene. Tak til Mikkel Ørsted Sauzet og Mårdøn Smet.
Tak til alle dem, der medvirkede til at gøre Copenhagen Comics en ubetinget succes.
Tak til Reptilicus.

Fotos tyvstjålet fra Niels Larsen, Henrik Maegaard og Signe Parkins. Her er også et godt galleri. Og her. Se, hvad Twitter skrev om festivalen.

FacebookTwitterShare