Reaktioner på Jeg tegner …

19. november 2013

Jeg tegner, når jeg skriver★ ★ ★ ★

“Tegneserier egner sig fortrinligt til biografier. Gennem de seneste 20 år har en mængde amerikanske og europæiske tegnere lavet selvbiografiske tegneserier, hvor streg og indhold understøtter hinanden. Også i Danmark har den selvbiografiske bølge givet nogle flotte skvulp, heriblandt Rikke Bakmans sublimt sansede barndomserindring fra Vesterhavet »Glimt«, der udkom på Aben Maler.
Samme forlag har nu udgivet antologien »Jeg tegner, når jeg skriver«, der indeholder 11 tegneres tegnede dagbøger gennem en uge.
Alle tegnere i antologien blev bedt om at beskrive den samme uge i maj, hvorfor en del af optegnelserne handler om sidste års københavnske tegneseriefestival Copenhagen Comics. Opgaven fra forlaget var for så vidt bunden, idet materialet skulle være så spontant som muligt.
Resultatet er en stribe rå strøtanker, der veksler mellem det meget ufærdige, det kuriøse og det meget intime.
Med offentlige dagbøger er det et indbygget problem for forfatteren, hvordan man breder det private ud, så det får almen interesse. Autenticitet er naturligvis vigtigt, ellers kunne man lige så godt droppe formatet, men hvordan undgår man at drukne i hverdagstrivialiteter? Simon Bukhave løser problemet ved at blande sine (interessante) drømme ind i optegnelserne, der også er et kærligt portræt af hans engelsksprogede kæreste.
Mari Ahokoivu og Søfren Glosimodt Mosdal har med krøllede streger leveret nogle fine observationer fra deres fælles kunstnerophold i Nuuk i Grønland. Man oplever blandt andet, hvordan man på Grønland kan træde ud af bruseren og se en hval dykke under overfladen i havbugten foran huset.
Ina Korneliussen viser med sin skægge, socialrealistiske 1970er-streg, hvor svært det er at få job, småbørn og tegnerkarriere til at gå op i en højere enhed, mens Nikoline Werdelin beskriver sin arbejdsdag på kontoret i Berlin. Werdelin er nådesløst selvudleverende, og ved siden af tegningen af sig selv på toilettet, skriver hun meget passende: »Hvad er mon grænsen mellem privat og personligt?«
Som helhed er »Jeg tegner, når jeg skriver« et godt forsøg på at udvikle den autobiografiske genre på dansk grund, men undgår ikke at blive en streg for indforstået med sine mange vink til tegnerkollegaer.”
- Berlingske

“Et indblik i hvad der rører sig lige nu, får man endvidere i antologien Jeg tegner, når jeg skriver, der samler ti dagbogssekvenser fra den uge, der i sommers ledte op til den internationale tegneseriefestival Copenhagen Comics.
Det er ikke kun kvinderne, der her udmærker sig. Særlig flot er det f. eks. at se billedkunstneren Morten Schelde (bedst kendt for sine udsmykninger i Frederik VIIs palæ) udfolde sig i mættet tusch … Særligt Anna Degnbol, der debuterede sidste år med den manga-afledte, inderlige meditation over venskab og tab When We Were Silent, formår i sine notater at forene det personlige med det kosmiske, det banale med det besynderlige.
Og som et særligt scoop medvirker Nikoline Werdelin, til trods for hun ikke var i nærheden af Copenhagen Comics den uge. At det er yderst sjældent at se hende tegne udenfor Politikens spalter gør det ikke mindre fascinerende at få et hastigt skitseret indblik i hendes berlinske hverdag med boxerhunde, kæreste, mave-tarmproblemer og lykke i arbejdet, men det er hendes særlige stemme som tegneserieskaber, der gør forskellen. Nok står hun udenfor de andres fællesfortælling, men hendes medvirken i samlingen har resonans – hun er gudmoderen, der altid er gået egne veje.”
- Information

FacebookTwitterShare