Årets bedste?

10. april 2015

FimbulvinterEt knald til
Pingprisen har offentliggjort årets nominerede, og også i år er Aben maler blevet vejet og fundet tung i måsen: Søren Mosdals Fimbulvinter og Rikke Villadsens Et knald til er begge blandt de nominerede til Årets Danske Tegneserie. Det er vi særligt glade for denne gang, da 2014 var et ret stærkt år i den kategori. For første gang i Pingprisens fireårige historie mangler Aben maler i Bedste Oversatte Tegneserie, men det må siges at være rimeligt, da vi kun udgav tegneserier af danskere sidste år.

Tillykke også til de andre nominerede – Lars Horneman (Når jeg ikke er til stede), Halfdan Pisket (Desertør), Henrik Rehr (Gavrilo Princip) – og smut så over på Pingprisens hjemmeside og se alle kategorierne. Men hvad vigtigere er: Duk op på Vega 6. juni, når prisuddelingen finder sted – det er altid en fest uden lige.

FacebookTwitterShare