Bøger

Aben maler udgiver gode bøger og tegneserier for voksne læsere.


Daniel Clowes: PATIENCE
Patience er den første nye, originale grafiske roman fra Daniel Clowes i over et halvt årti og også hans hidtil største og mest ambitiøse bog i en karriere, der har givet ham adskillige Harvey-, Eisner- og Ignatz-priser, såvel som the PEN Literary Award for Graphic Literature og en Oscar-nominering for manuskriptet til filmudgaven af hans gennembrudshit Ghost World.
Patience blander science-fiction, romance og noir i en hæsblæsende cocktail. I denne 180 sider lange historie i fuld farve har Clowes tegnet nogle af sine mest overdådige og betagende sider og fortæller sin hidtil mest spændingsfyldte, overraskende og hjertegribende historie.


Peter Kielland: HR. GRIS
Peter Kielland er tilbage og leverer et stærkt comeback med sit hidtil mest omfattende værk, Hr. Gris, den store danske samtidsroman i form af en ordløs fabel. Kielland laver tegneserier med en stærk grafisk sensibilitet og en balance mellem det barokt humoristiske og det tungt skæbnesvangre.
I Hr. Gris bliver titelpersonen, en helt almindelig mand – gris – sat i en mængde sære, drømmelignende situationer. De afspejler forskellige sider af livet, enten almengyldige eller meget moderne, og alle sammen nogle situationer, vi alle genkender fra vores egne liv.




Den store Storm P.-bogStorm P.: DEN STORE STORM P.-BOG
Storm P. skulle egentlig have været slagter, men heldigvis endte han i stedet som skuespiller, digter, komiker, kunstmaler og naturligvis tegner. Han stod bag den første danske animationsfilm, var blandt pionererne inde for tegneserien og står den dag i dag som en af de allerstørste danske humorister og tegneserieskabere. Storm P. rummede både det højkulturelle og det lavkulturelle og blev folkeeje i en grad, som det er få forundt.
I sin levetid skabte Storm P. over 60.000 værker. Denne bog bringer et pluk på omkring 350 af hans bedste og sjoveste opfindelser, fluer, plakater, malerier, striber med Peter og Ping og meget, meget mere.


Et knald tilRikke Villadsen: ET KNALD TIL
Et Knald Til er godt nok en fortælling om det vilde vestens mænd i det ligeså vilde vestens set-up, komplet med skuddueller, saloons, Wanted-plakater og replikker lånt fra velkendte spaghettiwesterns, men derfra ophører ligheden. Og gennem hele bogen skyder den skæve og veloplagte historie huller i westerngenrens troper og klicheer … med porno, poesi og kønsforvirring i revolveren.






FimbulvinterSøren Glosimodt Mosdal: FIMBULVINTER
Fimbulvinter er en episk og blodig tragedie inspireret af den sande historie om vikingehøvdingen Erik den Røde. Efter en blodig nabostrid blev han tvunget i eksil og grundlagde en koloni på Grønland. På trods af fjendtlige omgivelser regerer han endnu efter næsten to årtier, men der skubbes til den skrøbelige sociale og politiske ligevægt, da Leif, hans yngste søn, vender tilbage fra Norge konverteret til kristendommen og ledsaget af en præst, som aggressivt prædiker den nye tro. Det kommer uvægerligt til et opgør mellem far og søn, det gamle og det nye, hedninger og kristne.



Jeg tegner, når jeg skriverdiverse: JEG TEGNER, NÅR JEG SKRIVER
Elleve tegnere skrev og tegnede dagbog en varm uge sidst i maj. Deres dagbogsblade er rå, hurtigt nedfældede og i nogle tilfælde langt fra den stil, vi kender tegnerne for. Taget samlet tegner de elleve uger et portræt af to generationer af kreative mennesker, der forsøger at få livet og kunsten til at gå op.

Medvirkende: Nikoline Werdelin, Morten Schelde, Katrine Marie Nielsen, Søren Glosimodt Mosdal, Ina Korneliussen,
Lars Horneman, Anna Degnbol, Simon Bukhave, Anna Mørch Bendixen, Zven Balslev & Mari Ahokoivu.




Jaime Hernandez: Har du set mig?Jaime Hernandez: HAR DU SET MIG?
Jaime Hernandez har i nogle-og-tredive år tegnet på sin version af the great American (graphic) novel: Fortællingen om punktøserne Maggie og Hopey. Undervejs har han for sine historier vundet et utal af Harvey og Eisner Awards i sit hjemland.
I Har du set mig? går Maggie og Hopey fra hinanden efter i årevis at have været det uadskillelige kærestepar blandt vennerne på L.A.’s punkscene. Begge kastes ud i prøvelser, der truer dem på livet, og uden hinandens støtte overmandes de næsten af voksenlivets kompromitterende kompleksitet, mens de prøver at genfinde deres ungdoms frihed – eller i det mindste hinanden.


Emmanuel Guibert: Alans KrigEmmanuel Guibert: ALANS KRIG
I 1994 mødte tegneserieskaberen Emmanuel Guibert tilfældigt Alan Ingram Cope, en veteran fra Anden Verdenskrig. De blev gode venner, og Cope fortalte Guibert om sin tid som soldat. Det er der kommet denne roste biografiske tegneserie ud af, som giver et personligt blik på anden verdenskrig.
Alans Krig er bla. blevet kåret til Contra Costa Times Best Graphic Novel of the Year, Graphic Novel Reporter Best Graphic Novel of the Year, Harrisburg Patriot-News Best Graphic Novel of the Year, NPR Best Book of the Year, Oregonian Best Graphic Novel of the Year og Publisher’s Weekly Comics Week Best Comic of the Year.


Horen H kaster handskenKatrin de Vries & Anke Feuchtenberger:
HOREN H KASTER HANDSKEN

Horen H kaster handsken er det første værk på dansk af makkerparret Katrin de Vries og Anke Feuchtenberger – og er en smuk og sælsom fortælling om denne unavngivne ‘hores’ færd gennem verden, om mennesker, magt og køn.

Anke Feuchtenberger er en af de mest indflydelsesrige tegneseriekunstnere i dag. Med sin billedkunstneriske tilgang til tegneseriebilledet og -fortællingen har hun i løbet af de sidste små tyve år udvidet tegneseriens udtryksregister betydeligt og anvist nye veje i iscenesættelsen af det underbevidste, det kropslige og det symbolske i tegneserieform.


Mikkel Ørsted Sauzet: AskeMikkel Ørsted Sauzet: ASKE
Denne grafiske roman er et gribende drama fra 1700-tallets Haiti, med slavehandel, voodoomagi og grusomme skæbner. Aske er stilsikkert tegnet (med kuglepen!) og fortalt af den debuterende Mikkel Ørsted Sauzet.










Asterios PolypDavid Mazzucchelli:
ASTERIOS POLYP

Hvem er Asterios Polyp? Arkitekt, professor, forfatter, ægtemand – men det ligger alt sammen i fortiden. Nu hvor han er fyldt halvtreds, er han blevet en skygge af sig selv. Men det er en stormfuld nat, og et lynnedslag skal til at sende ham ud på en skæbnesvanger rejse.
Den amerikanske originaludgave af denne grafiske roman vandt L.A. Times Book Prize for Graphic Novels, Le Fauve D’Angoulême (juryspecialpris), de franske kritikeres Grand Prix de la Critique, en Harvey Award (Best Original Graphic Album), en Eisner Award (Best New Graphic Album) og Komiks.dk-prisen for bedste udenlandske tegneserie, blandt flere andre priser.


Flere Post-it-monstreJohn Kenn Mortensen:
FLERE POST-IT-MONSTRE

Efter den overvældende succes med Post-it-monstre, som både vandt en Pingpris for bedste debut, solgte en masse eksemplarer og netop nu forberedes til udgivelse i Italien og Storbritannien, fortsatte John Kenn Mortensen heldigvis med at lave tegninger af monstre, så her er de bedste af dem.





Mårdøn Smet: Stig & MarthaMårdøn Smet: STIG & MARTHA
20-års-jubilæumsudgivelse af Smets hovedværk i luksusudgave og overstørrelse (35 cm høj). Stig & Martha fortæller som en moderne Hieronymus Bosch om moral og meningen med livet i et univers af syndere og groteske væsner. En grafisk milepæl i nyere dansk tegneseriekunst.









GoliatTom Gauld: GOLIAT
Efter omtrent to årtusinder får vi endelig lov at høre historien om David og Goliat fortalt fra kæmpens synspunkt. Og han er i virkeligheden ikke nogen stor kriger; han foretrækker papyrusarbejde frem for kamp. Ikke desto mindre beordrer kongen ham til to gange om dagen at fremsige en udfordring til israelitterne: “Vælg jer en mand og lad ham komme herned til mig. Hvis han kan tage kampen op med mig og dræber mig, vil vi være jeres trælle. Men får jeg bugt med ham og dræber ham, skal I være vores trælle.”




Dokumentdiverse: DOKUMENT
En antologi med danske tegneserier, der beskæftiger sig med virkeligheden og angriber den med et væld af metoder og stilarter: Interview, historiefortælling, dagbogsblade, satire, rejsebeskrivelse, statistisk materiale med meget mere. Virkelige personer, virkelige begivenheder: Tegneserier i virkeligheden.
Medvirkende: Simon Bukhave, Cav Bøgelund, Ole Comoll, Johan F. Krarup, Ina Korneliussen, Lars Kramhøft & Cristina Bojesen, G.R. Mantard, Thomas Mikkelsen, Signe Parkins, Stine Spedtsberg, Thomas Thorhauge, Rikke Villadsen, Philip Ytournel og Christoffer Zieler.
Redigeret af Cav Bøgelund, Johan F. Krarup, Steffen Rayburn-Maarup og Christoffer Zieler.


John Kenn Mortensen: Post-it-monstreJohn Kenn Mortensen: POST-IT-MONSTRE
Om dagen arbejder John Kenn Mortensen som børne-tv-instruktør, og i fritiden skal hans små tvillinger passes. Men så, når mørket er faldet på, glemmer han alt om det børnevenlige, finder pen og post-it-blok frem, og hyggeligt uhyggelige monstre myldrer ud på blokken.
Her har vi samlet nogle af de bedste monstertegninger.




Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dørJaime Hernandez: SPEEDY ORTIZ DØR
Maggie og Hopey er et par charmerende og øretæveindbydende punktøser i LA-forstaden Hoppers. De leder efter et sted at bo, mens livet går med koncerter, drukture og narrestreger. Da Hopey tager på turné med sit band, bliver Maggie hjemme i LA og blandes ind i et opgør mellem rivaliserende bander af mexicansk-amerikanere.
Et opgør med dødelig udgang.

Jaime Hernandez’ beretning om Maggie og Hopey har vundet adskillige Eisner og Harvey Awards i sit hjemland.


Mads Ljungdahl: De pyntede børnMads Ljungdahl: DE PYNTEDE BØRN
De pyntede børn, Historier og gåder om det privilegerede menneske er en fortælling i 53 billedtavler, hvor titlens ‘børn’ optræder i scener, der spænder fra lystige optrin til mere dystre og depraverede scener. Her går tvivlsom moral, forlystelser og onde drømme hånd i hånd. For læseren føles det i høj grad, som om man uden at have fået lov kigger ind i en hemmelig, muligvis dekadent og vist nok under overfladen også temmelig rædselsvækkende verden.


Louise Doughty: Det du elskerLouise Doughty: DET DU ELSKER
En hjertegribende thriller, love story og bog om tab i ét. Bogen blev nomineret til The Costa Book Award og The Orange Prize.
To politibetjente banker på Lauras dør, og hendes liv ændres for altid. De fortæller hende, at hendes niårige datter Betty er blevet kørt over af en bil og dræbt. Da retfærdigheden er længe om at ske fyldest, beslutter Laura selv at finde frem til bilisten. Lauras sorg åbner også gamle sår, og hun tænker tilbage på den stormfulde affære med Bettys far David, deres ægteskab og hans efterfølgende affære med en anden kvinde. Da Laura bliver drevet til at tage hævn, opdager hun, hvor langt hun er parat til at gå i kærlighedens navn.


Rikke Villadsen: Ind fra Havet

Rikke Villadsen: IND FRA HAVET
Ve alle haves vandringsmand! Urolig er hans færd.
En sømands liv er fuldt af farer og tildragelser, som landkrabberne aldrig ville tro på. Ingen vil eksempelvis tro på beretningen om dengang, fiskeren landede en ganske særlig fangst: et lille barn. Og en talende rødspætte. Og bølgen rullede, og stormen suste?
Rikke Villadsens grafiske roman Ind fra Havet er en smuk, sandfærdig skrøne fra de syv have, som har både det tragiske og det gakkede med i lasten.






Jim Woodring: MELLEM DYRENE
Mellem dyrene er en ordløs, smuk og fascinerende fabel med Jim Woodrings faste hovedperson Frank. I denne saga sætter en tilfældig grov handling gang i en række af begivenheder, som kaster Frank rundt blandt sære eksistenser i hans lille verden – og uden for den. En drømmende odyssé.




Rikke Bakman: Glimt
Rikke Bakman: GLIMT
Tegnet erindringsroman om en barndom tilbragt i 80ernes Nordjylland. Vi følger seks-årige Rikke en enkelt sommerdag med familien ved Vesterhavet. Med en fintfølende blyant skildrer Rikke Bakman præcist, hvor skiftevist skræmmende, kedelig og magisk tilværelsen er for et barn.




Bryan Lee O'Malley: Scott Pilgrim


Bryan Lee O’Malley: SCOTT PILGRIM

Årtiets bedste bud på en tegneserie, der appellerer til både unge og voksne, låner fra både manga og vestlige tegneserier, og krydrer en romance med overskudsagtige actionscener.






Christoffer Zieler: Stejl fart


Christoffer Zieler: STEJL FART

En samling satiriske cartoons om etik og anekdotisk pointerede historier om menneskers og kattes dårskab.





Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden

Chris Ware: JIMMY CORRIGAN,

DEN KLOGESTE DRENG I VERDEN

Med en flad og nedtonet tegnestil fortæller Chris Ware om sin hovedperson Jimmy, en ensom og socialt tilbagestående mand, som får tiden til at gå med at dagdrømme og undgå sin gamle mors opkald. Ud af det blå kontaktes han af sin far, som han aldrig har set. Uden at tage tydeligt stilling til hele affæren rejser Jimmy af sted for at møde ham i dagene op til Thanksgiving. Deres møde er tåkrummende pinligt, og Jimmy forsøger gentagne gange at stikke af. I et parallelspor følger vi den hjerteskærende historie om Jimmys farfar og dennes følelseskolde far i 1890′ernes Chicago.


Daniel Clowes: Wilson

Daniel Clowes: WILSON

Wilson er en enlig, midaldrende, øretæveindbydende egoist, som hele livet har haft nok i sig selv. Nu forsøger han alligevel at række ud efter noget mere, noget større end sig selv, men hans konstante negativitet får folk til at flygte. Da hans gamle far dør, beslutter han sig for, på sin egen bizarre facon, at få sig en familie. Dét ender galt.





Tegn eller dø

diverse: TEGN ELLER DØ

Seksten tegneserieskabere duellerer to og to, indtil der kun står én vinder tilbage.

Medvirkende: Rikke Bakman, Cav Bøgelund, Ole Comoll, Lars Horneman, Peter Kielland, Ib Kjeldsmark, Johan F. Krarup, Miwer, Thomas Nøhr, Signe Parkins, Erik Petri, Peter Snejbjerg, Thomas Thorhauge, Rikke Villadsen, Philip Ytournel og Christoffer Zieler.

SPRIT. Nye talenter

diverse: SPRIT. Nye talenter

Forlagene Aben maler og Fahrenheit præsenterer i samarbejde med Komiks.dk SPRIT. Nye talenter, en antologi med yngre, danske debutanter.




Alkymisterne

Jim Woodring: ALKYMISTERNE

Ordløs surrealisme fra en psykedelisk mester, lige dele munter Walt Disney og uhyggelig Hieronymus Bosch. En udforskning af drømme og ondskab.

From Wonderland with Love

diverse: FROM WONDERLAND WITH LOVE

En samling af de bedste kortere danske tegneserier fra det sidste årti. Omkring halvdelen af de 17 bidrag er uden ord, og de øvrige er på engelsk, da bogen udkom samtidigt i USA på forlaget Fantagraphics.

Sisyfos

Anders Nilsen: SISYFOS

En samling kortere serier tegnet i vidt forskellige stilarter, skiftevis humoristiske, eksperimenterende og ude på at grave en mening ud af livet. Ingen forsøger som Anders Nilsen at udforske tegneseriens sprog.

Den epiplektiske cykel

Edward Gorey: DEN EPIPLEKTISKE CYKEL

Edward Goreys Den epiplektiske cykel – hvad det så end betyder – er sød og skæbnesvanger surrealisme fra den gotiske tuschmester.

Ghost World

Daniel Clowes: GHOST WORLD

Clowes’ klassiker er et syrligt-kærligt portræt af to teenagepiger, skildret hen over den sommer, hvor de bliver voksne.

Kærester

James Kochalka: KÆRESTER

En sødmefuld, selvbiografisk dyrefabel om livets helt store – og bittesmå – spørgsmål.

Piger mod smerte

Ron Regé, Jr.: PIGER MOD SMERTE

En tegneserieversion af en virkelig samtale mellem den israelske forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer og en 20-årig kvindelig selvmordsbomber, som fortrød undervejs, men blev taget til fange af myndighederne.

Begge to

Tom Gauld & Simone Lia: BEGGE TO

En sær og morsom samling scener med astronauter, et misfornøjet majskorn, wrestlere, kaninen Pjuske & Far og den frygtede lidelse Vejben (man kan købe en creme til det).

Gravengrum-ungerne

Edward Gorey: GRAVENGRUM-UNGERNE

Et sorthumoristisk abcdarium over børn der kommer af dage: A er for Anna som faldt på et trin, B er for Belle som blev dødssyg af gin, osv.

Og endelig: 676-kollektionen med originale danske værker i ydmygt format (men med store ambitioner).

676-kollektionen

FacebookTwitterShare