Aske

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske

112 sider · 190 kr · ISBN 978-87-92246-58-5
Indbundet · Er udkommet

Bestil bogen


Denne grafiske roman er et gribende drama fra 1700-tallets Haiti, med slavehandel, voodoomagi og grusomme skæbner. Aske er stilsikkert tegnet (med kuglepen!) og fortalt af den debuterende Mikkel Ørsted Sauzet.

Vinder af Pingprisen 2013 for Bedste Danske Debut.



★ ★ ★ ★ ★ “Ved første øjekast ligner serien en telefonkrusedulle, der har vokset over sine bredder, men snart bliver man grebet af de tyste billeder, der rummer så meget grusomhed – og så meget blodrød farve, der synes at sile ned over siderne!”
- Berlingske

★ ★ ★ ★ ★ “Et fuldgyldigt dramatisk forløb om slavebarnets kamp for livet uden et ord, men i stedet med synsvinkler og detaljer sikkert placeret i et forløb af flotte, på én gang dybdedunkle og knivskarpt blodige billedkompositioner.”
- Politiken

★ ★ ★ ★ ★ “Sikke en debut: Et blodigt hævnepos på 112 sider, tegnet udelukkende med rød kuglepen og sort tusch til opstregning.
Det har en højst foruroligende virkning, næsten som om siderne reelt er tegnet med det blod, der også strømmer gennem den højdramatiske historie om det første slaveoprør på Haiti, som siden skulle brede sig og ende med tropeøens selvstændighed som stat, ledet og befolket af tidligere slaver.
Hele den voldsomme fortælling er fuldkommen ordløs, billedet fortæller alt – filmisk flytter synsvinklen sig suverænt rundt og bruger alle tænkelige positioner og indstillinger med en stærk, dynamisk effekt.…
Det er flot og foruroligende intenst fortalt, rødt i rødt, tætte, mættede albumsider, hvor skikkelser, landskaber, bygninger, kroppe og ansigter modelleres frem med lange, tålmodige, omhyggelige skraveringer med den røde kuglepen.
Et imponerende arbejde – og en stærk og sælsom effekt, helt i tråd med den afrikanske voodoo-magi, der gennemstrømmer billedværkets baggrund som en truende, tiltagende understrøm.
Det er flot.”
- Nordjyske

“Med den medrivende og brutale slavefortælling ”Aske” stempler Mikkel Ørsted Sauzet ind med talent, overskud og mod.…
Det er imponerende hvor godt debutanten forstår at bruge bevægelse og klipning til at skabe en medrivende læseoplevelse.…
en fremragende dansk tegneseriedebut. Et ungdomsværk der er rent i sin følelsesmæssige klangbund og idealistisk og skråsikkert i sit verdensbillede. Det er både en svaghed og en styrke, men mest det sidste. Mikkel Ørsted Sauzet stempler ind med talent, overskud og mod i overflod, og har med ”Aske” skabt en brutal og stærk tegneserie.”
- Nummer 9

“Teknisk er Mikkel Ørsted Sauzet et sjældent dansk talent. Mange røde Bic-kuglepenne (eller tilsvarende) må have ladet livet under tilblivelsen af Aske, som sammen med en sort markeringspen udelukkende er bygget op af røde skraveringer. Det er et pudsigt men utroligt velfungerende benspænd, hvis krybdyrsagtige faresignal, forstærker og understreger den blodige historie.
… Tegne- og fortælleteknisk helt i top.… Aske er en utrolig overbevisende og stærk debut, som frem for alt bobler af tegnemæssigt og fortælleteknisk overskud.”
- LitteraturNu

“Udgivelsen fortæller både en medrivende historie om et utilpasset barn, er helt eminent til at bruge næsten filmiske virkemidler i sin formidling af stoffet og som til trods af det noget monokrome udtryk lader indhold og udtryk passe overordentligt fint sammen.…
Det er utroligt virkningsfuldt og med stor sans for det dramatiske i tegneserieformen.…
Aske er altså både en flot, særpræget, tankevækkende og ganske unik udgivelse, der endnu engang beviser hvor mangfoldigt det danske tegneseriemarked er i øjeblikket.”
- Kulturkapellet

“Siderne formeligt ånder dommedagsatmosfære og undergang. Aske synes næsten marineret i slaveblod, og det er ment på den allermest positive facon.
Mikkel Ørsted Sauzet har begået en god debuttegneserie, der føles sært fanget mellem ambitioner om både at være episk og intim, men som rammer 100 procent plet i sit grafiske udtryk og den blodrøde Bic-dogme.”
- Fyens Stifttidende

Interviews: Nummer 9, BilledKunst

FacebookTwitterShare