Flere Post-it-monstre

John Kenn Mortensen: Flere Post-it-monstre

80 sider · 130 kr · ISBN 978-87-92246-56-1
Indbundet · er udkommet
Køb bogen

[Buy the English edition here.]


Efter den overvældende succes med Post-it-monstre, som både vandt en Pingpris for bedste debut, solgte en masse eksemplarer og er udkommet i Italien og Storbritannien, fortsatte John Kenn Mortensen heldigvis med at lave tegninger af monstre, så her er de bedste af dem.

★ ★ ★ ★ ★ “De pupilløse øjne, de langnæsede, barberbladstandede, svævende og børnefortærende gespenster, de hornede, mosbeklædte kæmper i granerne og de dybhavsdvælende Lovecraft-rædsler. De er der allesammen. Bogen er skåret efter nøjagtig samme læst som forgængeren, så kunne man lide dén, er der ca. 75 stirrende, behårede og gruopvækkende nye grunde til at have denne på hylden.…
Tegningerne er forfriskende fri for forudgående historie, forklaring eller udfald, men det jeg måske elsker allermest ved dem er hvordan de skyr enhver form for dynamik og udpenslet drama. Det er bare små, sælsomme øjebliksbilleder af hverdagssituationer med en vidunderlig sans for underspil. Børnenes ansigter udviser sjældent mere end total apati og strækker sig maksimalt til mild fortvivlelse over deres forestående skæbne. Der er noget næsten Tove Jansson’sk over det.”
- GeekCulture

“Lige så god som den første bog. Og det siger ikke så lidt.”
- Lektørudtalelse

“Det er en velfortjent succes som John Kenn Mortensen soler sig i.… Lige som forgængeren er Flere Post-It monstre en bog, der pirrer læserens fantasi. En kæk, lille coffeetable-bog, der vil passe ind i ethvert hjem med plads til alskens hyggelige og måske især de mere uhyggelige monstre. Det er en bog, der viser at Mortensen er en fantastisk tegner, med en sikker streg og med en virkelig god fantasi, der synes at trække tråde til såvel Tove Jansson, H.P. Lovecraft, nordiske forestillinger om trolde, men også tegninger, der retrospektivt synes at have været blevet inspireret af såvel japanske træsnit, såvel som middelalderlige forestillinger om mytiske væsener.”
- Kulturkapellet


John Kenn Mortensens hjemmeside.


Gravengrum-ungerne

Læs også Gravengrum-ungerne.





FacebookTwitterShare