Aben maler udgiver gode bøger og tegneserier for voksne læsere.
John Kenn Mortensen: POST-IT-MONSTREOm dagen arbejder John Kenn Mortensen som børne-tv-instruktør, og i fritiden skal hans små tvillinger passes. Men så, når mørket er faldet på, glemmer han alt om det børnevenlige, finder pen og post-it-blok frem, og hyggeligt uhyggelige monstre myldrer ud på blokken.
Her har vi samlet nogle af de bedste monstertegninger.
Jaime Hernandez: SPEEDY ORTIZ DØRMaggie og Hopey er et par charmerende og øretæveindbydende punktøser i LA-forstaden Hoppers. De leder efter et sted at bo, mens livet går med koncerter, drukture og narrestreger. Da Hopey tager på turné med sit band, bliver Maggie hjemme i LA og blandes ind i et opgør mellem rivaliserende bander af mexicansk-amerikanere.
Et opgør med dødelig udgang.
Jaime Hernandez’ beretning om Maggie og Hopey har vundet adskillige Eisner og Harvey Awards i sit hjemland.
Mads Ljungdahl: DE PYNTEDE BØRN
De pyntede børn, Historier og gåder om det privilegerede menneske er en fortælling i 53 billedtavler, hvor titlens ‘børn’ optræder i scener, der spænder fra lystige optrin til mere dystre og depraverede scener. Her går tvivlsom moral, forlystelser og onde drømme hånd i hånd. For læseren føles det i høj grad, som om man uden at have fået lov kigger ind i en hemmelig, muligvis dekadent og vist nok under overfladen også temmelig rædselsvækkende verden.
Louise Doughty: DET DU ELSKER
En hjertegribende thriller, love story og bog om tab i ét. Bogen blev nomineret til The Costa Book Award og The Orange Prize.
To politibetjente banker på Lauras dør, og hendes liv ændres for altid. De fortæller hende, at hendes niårige datter Betty er blevet kørt over af en bil og dræbt. Da retfærdigheden er længe om at ske fyldest, beslutter Laura selv at finde frem til bilisten. Lauras sorg åbner også gamle sår, og hun tænker tilbage på den stormfulde affære med Bettys far David, deres ægteskab og hans efterfølgende affære med en anden kvinde. Da Laura bliver drevet til at tage hævn, opdager hun, hvor langt hun er parat til at gå i kærlighedens navn.
Rikke Villadsen: IND FRA HAVET
Ve alle haves vandringsmand! Urolig er hans færd.
En sømands liv er fuldt af farer og tildragelser, som landkrabberne aldrig ville tro på. Ingen vil eksempelvis tro på beretningen om dengang, fiskeren landede en ganske særlig fangst: et lille barn. Og en talende rødspætte. Og bølgen rullede, og stormen suste?
Rikke Villadsens grafiske roman Ind fra Havet er en smuk, sandfærdig skrøne fra de syv have, som har både det tragiske og det gakkede med i lasten.

Jim Woodring: MELLEM DYRENE
Mellem dyrene er en ordløs, smuk og fascinerende fabel med Jim Woodrings faste hovedperson Frank. I denne saga sætter en tilfældig grov handling gang i en række af begivenheder, som kaster Frank rundt blandt sære eksistenser i hans lille verden – og uden for den. En drømmende odyssé.

Rikke Bakman: GLIMT
Tegnet erindringsroman om en barndom tilbragt i 80ernes Nordjylland. Vi følger seks-årige Rikke en enkelt sommerdag med familien ved Vesterhavet. Med en fintfølende blyant skildrer Rikke Bakman præcist, hvor skiftevist skræmmende, kedelig og magisk tilværelsen er for et barn.

Bryan Lee O’Malley: SCOTT PILGRIM
Årtiets bedste bud på en tegneserie, der appellerer til både unge og voksne, låner fra både manga og vestlige tegneserier, og krydrer en romance med overskudsagtige actionscener.

Christoffer Zieler: STEJL FART
En samling satiriske cartoons om etik og anekdotisk pointerede historier om menneskers og kattes dårskab.
Chris Ware: JIMMY CORRIGAN,
Med en flad og nedtonet tegnestil fortæller Chris Ware om sin hovedperson Jimmy, en ensom og socialt tilbagestående mand, som får tiden til at gå med at dagdrømme og undgå sin gamle mors opkald. Ud af det blå kontaktes han af sin far, som han aldrig har set. Uden at tage tydeligt stilling til hele affæren rejser Jimmy af sted for at møde ham i dagene op til Thanksgiving. Deres møde er tåkrummende pinligt, og Jimmy forsøger gentagne gange at stikke af. I et parallelspor følger vi den hjerteskærende historie om Jimmys farfar og dennes følelseskolde far i 1890′ernes Chicago.
Daniel Clowes: WILSON
Wilson er en enlig, midaldrende, øretæveindbydende egoist, som hele livet har haft nok i sig selv. Nu forsøger han alligevel at række ud efter noget mere, noget større end sig selv, men hans konstante negativitet får folk til at flygte. Da hans gamle far dør, beslutter han sig for, på sin egen bizarre facon, at få sig en familie. Dét ender galt.
diverse: TEGN ELLER DØ
Seksten tegneserieskabere duellerer to og to, indtil der kun står én vinder tilbage.
Medvirkende: Rikke Bakman, Cav Bøgelund, Ole Comoll, Lars Horneman, Peter Kielland, Ib Kjeldsmark, Johan F. Krarup, Miwer, Thomas Nøhr, Signe Parkins, Erik Petri, Peter Snejbjerg, Thomas Thorhauge, Rikke Villadsen, Philip Ytournel og Christoffer Zieler.
diverse: SPRIT. Nye talenter
Forlagene Aben maler og Fahrenheit præsenterer i samarbejde med Komiks.dk SPRIT. Nye talenter, en antologi med yngre, danske debutanter.
Jim Woodring: ALKYMISTERNE
Ordløs surrealisme fra en psykedelisk mester, lige dele munter Walt Disney og uhyggelig Hieronymus Bosch. En udforskning af drømme og ondskab.
diverse: FROM WONDERLAND WITH LOVE
En samling af de bedste kortere danske tegneserier fra det sidste årti. Omkring halvdelen af de 17 bidrag er uden ord, og de øvrige er på engelsk, da bogen udkom samtidigt i USA på forlaget Fantagraphics.
Anders Nilsen: SISYFOS
En samling kortere serier tegnet i vidt forskellige stilarter, skiftevis humoristiske, eksperimenterende og ude på at grave en mening ud af livet. Ingen forsøger som Anders Nilsen at udforske tegneseriens sprog.
Edward Gorey: DEN EPIPLEKTISKE CYKEL
Edward Goreys Den epiplektiske cykel – hvad det så end betyder – er sød og skæbnesvanger surrealisme fra den gotiske tuschmester.
Daniel Clowes: GHOST WORLD
Clowes’ klassiker er et syrligt-kærligt portræt af to teenagepiger, skildret hen over den sommer, hvor de bliver voksne.
James Kochalka: KÆRESTER
En sødmefuld, selvbiografisk dyrefabel om livets helt store – og bittesmå – spørgsmål.
Ron Regé, Jr.: PIGER MOD SMERTE
En tegneserieversion af en virkelig samtale mellem den israelske forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer og en 20-årig kvindelig selvmordsbomber, som fortrød undervejs, men blev taget til fange af myndighederne.
Tom Gauld & Simone Lia: BEGGE TO
En sær og morsom samling scener med astronauter, et misfornøjet majskorn, wrestlere, kaninen Pjuske & Far og den frygtede lidelse Vejben (man kan købe en creme til det).
Edward Gorey: GRAVENGRUM-UNGERNE
Et sorthumoristisk abcdarium over børn der kommer af dage: A er for Anna som faldt på et trin, B er for Belle som blev dødssyg af gin, osv.
Og endelig: 676-kollektionen med originale danske værker i ydmygt format (men med store ambitioner).















