Rikke Bakman signerer den franske udgave af Glimt på Angoulême-festivalen

3. februar 2013

Rikke Bakman signerer den franske Glimt

Det billede gør mig temmelig stolt.

FacebookTwitterShare

Så skal søvnunderskuddet indhentes

31. januar 2012

Jim Woodring: Mellem dyreneTillykke til Jim Woodring hvis Mellem dyrene (som på fransk hedder Frank et le congrès des bêtes) vandt Juryens Specialpris på festivalen i Angoulême.

Blandt højdepunkterne var en fremragende Art Spiegelman-udstilling, en mindst lige så fremragende historisk udstilling kurateret af Spiegelman (med originaler af bla. Herriman, McCay, Kelly, Barks, Wolverton, Kurtzman, Eisner, Elder, Crumb, Hernandez, Clowes, Ware, Woodring og Watterson), de franske kager, og en række løfterige købs/salgsmøder i rettighedsteltet. Det bliver temmelig spændende at se, hvad det fører med sig. Jo, én tegneserie solgte jeg. Mere om det senere.

FacebookTwitterShare

Og så af sted

25. januar 2012

I morgen begynder Angoulême-festivalen, Europas største tegneseriefestival: Sidste år var der 230 udstillere, 7000 branchefolk, 1600 tegnere/forfattere, 900 journalister, 36 lande, 30 udstillinger og 215 arrangementer. Alt sammen klemt ind på fire dage.
Aben maler er vanen tro dernede og håber at få tweetet lidt. Tjek The Comics Journal og Nummer 9 for mere dybdegående rapporter.

Årets festivalpræsident er Art Spiegelman, som også står bag plakaten.

FacebookTwitterShare

Hjemme igen

1. februar 2011

Så er Angoulême-festivalen vel overstået. Læs reportagerne på Nummer 9 og The Comics Journal. Selv var jeg dernede bla. for at se, om der var kommet nye spændende ting, Aben maler skal udgive (og det kan ikke udelukkes, selv om det samlet set lod til at være et sløvt år), og for at forsøge at sælge nogle af Aben malers titler til udlandet. Det er endnu ikke til at sige, om det vil lykkes, men der var interesse fra flere forlag. Jeg krydser fingre.

I foråret sidste år udgav Aben maler Tegn eller dø, en tegnet, improviseret turnering mellem seksten danske tegnere, tyvstjålet (med tilladelse, forstås) fra det franske makkerpar Ruppert og Mulot, som for to år siden igangsatte en lignende turnering mellem (især) franske tegnere, der lagde arm. Men folk er travle, og deres projekt trak ud. Så meget at de faktisk først nu er blevet færdige. Hele den voldsomt veloplagte turnering ligger nu online, og der er medvirken af bla. Lewis Trondheim, Killoffer, Charles Berberian og Guy Delisle.
For at fejre den færdige turnering inviterede Ruppert og Mulot forleden på en bar i Angoulême tegnere og forlæggere til at lægge arm. Deres udsendte var på pletten og filmede Tom Devlin [med briller], fra det canadiske stjerneforlag Drawn & Quarterly, mod Tommi Musturi [med ryggen til], en af Finlands mest interessante tegnere/forlæggere.

FacebookTwitterShare

Den årlige udflugt

27. januar 2011

Og så af sted til Angoulême sammen med Erik Barkman, Anders Brønserud, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel for at bedømme årets franske høst. Der kommer forhåbentlig nogle rapporter på Nummer 9.

(Rushmore-hovederne er: Franquin, Hergé, Goscinny og Pratt.)

FacebookTwitterShare

Originaler

8. juni 2010

Det er noget underligt noget at være på tegneserieudstillinger. Er det trykte kopier af en tegneseries sider, der hænger på væggen, er det skuffende for publikum, for så får man ikke noget, man ikke kan få i bedre form – nemlig i bogform. Er det derimod tegnernes originalsider på væggen, er det jo til gengæld ikke det færdige produkt – den trykte tegneserie – publikum kigger på. Nogle gange mangler teksten eller farverne, og hvis ikke samtlige sider fra en tegneserie hænger der i sekvens, er det kun et brudstykke. Og selv hvis originalerne ser ud som den færdige bog, og alle siderne er der, er det stadig ikke en optimal oplevelse at læse en tegneserie, som hænger på en væg; tegneserier læser man siddende og som regel alene.

Ikke desto mindre kan det være en stor oplevelse at stå at kigge på en tegneserieoriginal. Noget af fascinationen ligger i at få lov at se hvor stort den er tegnet i forhold til den trykte tegneserie, hvilken type papir det er, hvor mange rettelser man kan få øje på, og den slags teknikaliteter. Men først og fremmest er der bare nogle originaler, som stråler på en særlig måde. Jeg kan ikke forklare det som andet end magi, men nogle sider rummer en særlig kraft, man må overgive sig til.
Jeg oplevede det på Cent pour cent-udstillingen på La Cité internationale de la bande dessinée et de l’image i Angoulême i januar, hvor nogle af originalsiderne var præcis så flotte som i de trykte tegneserier, mens andre gav mig en boblende lykkefølelse – særligt et par sider af Franquin, og en af Chris Wares originaler til Jimmy Corrigan.

Derfor er det lidt bittersødt at erfare, at jeg ikke får set en Chris Ware-udstilling så relativt tæt på som Sverige: Gävle Konstcentrum (170 km nord for Stockholm) 12. juni–15. august. Jeg ved ikke, hvilke og hvor mange sider, der udstilles, men jeg tøver alligevel ikke med at anbefale udstillingen. En Ware-original er strålende kunst.

Og endnu et par medier har siden sidst nået at kaste dom over Jimmy Corrigan:
★ ★ ★ ★ ★ ★ “Sandsynligvis den mest vellykkede graphic novel, vi hidtil har set” (Jyllands-Posten), “Umulig at komme udenom som fornyer og forbillede. Har man ikke læst den, aner man ikke, hvad en moderne grafisk roman er” (Information), “Et moderne mesterværk” (Skønlitteratur P1).

Et billede fra Wares Building Stories

FacebookTwitterShare

A pretty good road to travel

13. maj 2010

Der er åbenbart netop lavet en dokumentar om den psykedeliske mester Jim ‘Alkymisterne‘ Woodring. – Hører I efter, Cph Dox? Den mand laver tegneserier som ingen anden (men man kan selvfølgelig godt se, at hans forældre er Hieronymus Bosch og Walt Disney), og jeg ville godt høre mere, direkte fra hestens mund.
Så kan jeg også lige hive denne grynede video frem fra gemmerne, som jeg optog til Angoulême-festivalen for tre år siden, hvor Woodring fortæller, hvorfor han blev kunstner.

FacebookTwitterShare