Bogforum er slut. Denne gang måtte tegneseriehungrende gæster undvære Faraos Cigarer, men blev så til gengæld mødt af Dansk Tegneserieråd, Copenhagen Comics, Pingprisen, Goetheinstituttet, Blågårdsbiblioteket og har jeg glemt nogen?
Også Aben maler var på plads, til at begynde med frygtsom over at have forladt den gode plads i forreste række i Forum, og ville folk nu finde heeelt ud i Bella Center – men det gjorde de. Og den nye stand foran Gyldendal viste sig også at være ret god. Dette års Bogforum satte publikumsrekord, og det gjorde Aben malers omsætning også, særligt takket være en lille tegneserie, der har fået lutter 5- og 6-taller i anmeldelserne.
Det er virkelig rart med de større omgivelser, og de øvrige standholdere jeg talte med, var enige. Nu mangler vi bare en programplanlægning, der ikke lefler for det allerbredeste og allerkedeligste segment. Det er sigende, at messen hedder Bogforum og ikke Litteraturforum, men det ville altså være rart med nogle udenlandske forfattere, der skriver litteratur.
Bogforum
14. november 2012Ses vi på Bogforum?
7. november 2012Bogforum nærmer sig
1. november 2012Så er der omtrent en uge til årets Bogforum, denne gang med et forræderisk navn, da begivenheden er flyttet til Bella Center. Jeg har aldrig været derude, så det føles som en evighed væk, men faktisk er det med metroen kun 11 minutter fra Nørreport.
Aben maler deler også i år stand med Loxodonta, på stand C3-032. Kom og hils på. Jo, jeg insisterer.
9.–11. november. Fredag 10–19, lørdag 10–18, søndag 10–18.
Efterdønninger
3. december 2011Og så er det vist på høje tid lige at runde årets Bogforum af. Det var – ganske som vi plejer – hyggeligt og hektisk på samme tid, og en særlig tak skal lyde til Mads Ljungdahl, Rikke Villadsen, John Kenn Mortensen og Rikke Bakman, som kom og signerede på Aben malers stand.
Af højdepunkter var nok at se Rikke Bakman blive interviewet på en af messens scener (billedet herover), at få øje på Jimmy Corrigan på udstillingen med årets boghåndværk (billedet herunder) (for nu nåede jeg ikke at se den på Kunstindustrimuseet Designmuseum Danmark), og endelig da den gamle Interpress-redaktør Henning Kure – som i firserne som den første udgav Jaime Hernandez på dansk – kom forbi og gav sin velsignelse til Speedy Ortiz dør.
Næste år kommer gedemarkedet til at foregå i det meget større Bellacenter, og det ser jeg frem til – med en vis skælven.
Hvad skal du i weekenden?
7. november 2011Må jeg ikke opfordre dig til at begynde med torsdag mellem 16 og 19 at tage til reception på Post-it-monstre? Det foregår hos MOHS exhibit, Sdr. Boulevard 98, Kbh. Der er i hvert fald bøger nok til de mange første…
Og så bevæger vi os mod Forum.
Aben maler befinder sig på årets Bogforum på stand 8 (forreste række, venstre side) sammen med Loxodonta.
Kom og hils på – for eksempel mens Mads Ljungdahl, Rikke Villadsen, John Kenn Mortensen eller Rikke Bakman sidder og signerer deres værker.
FREDAG 11/11
Mads Ljungdahl signerer De pyntede børn kl 16.00-17.00.
LØRDAG 12/11
Rikke Villadsen signerer Ind fra Havet kl 11.00-12.00
John Kenn Mortensen signerer Post-it-monstre kl 14.00-15.00.
SØNDAG 13/11
Rikke Bakman interviewes om Glimt af Nanna Mogensen på Hvid Scene kl 11.15-12.00.
Rikke Bakman signerer Glimt på Aben malers stand kl 12.30-13.30.
Bogforum nærmer sig
21. oktober 2011Aben maler befinder sig på årets Bogforum på stand 8 (forreste række, venstre side) sammen med Loxodonta.
Kom og hils på – for eksempel mens Mads Ljungdahl, Rikke Villadsen, John Kenn Mortensen eller Rikke Bakman sidder og signerer deres værker.
FREDAG 11/11
Mads Ljungdahl signerer De pyntede børn kl 16.00-17.00.
LØRDAG 12/11
Rikke Villadsen signerer Ind fra Havet kl 11.00-12.00
John Kenn Mortensen signerer Post-it-monstre kl 14.00-15.00.
SØNDAG 13/11
Rikke Bakman interviewes om Glimt af Nanna Mogensen på Hvid Scene kl 11.15-12.00.
Rikke Bakman signerer Glimt på Aben malers stand kl 12.30-13.30.
Ses vi torsdag, fredag, lørdag, søndag?
7. november 2010Aben maler har en del aktiviteter i denne uge.
Torsdag udkommer 676-kollektionen med hæfter af Peter Kielland, Ina Korneliussen, Henrik Drescher og Jens Blendstrup & Rikke Villadsen. Det er hæfte nr. 25-28, de sidste, der kommer, og en fremragende og vanligt varieret kvartet at slutte med.
Kom endelig til receptionen, som foregår på Underwood Ink., Ryesgade 30a, 2200 Kbh N, kl 17-19 (eller hvor længe vi nu bliver ved).
Fredag udkommer så sjette og sidste (alle disse afslutninger!) bind i serien om Canadas fremmeste slacker: Scott Pilgrims stjernestund.
Alle Aben malers 49 (!) udgivelser kan fås på Bogforum, fredag 12. – søndag 14. november,
10-19, 10-18, 10-18. Aben maler er i år flyttet tilbage til forreste parket (hvor vi var i 2005) på stand 6, to pladser fra Faraos Cigarer.
Lad ikke Bogforum blive løbet over ende af midaldrende kvinder ved navn Kirsten – kom og råb på tegneserier!
Kom måske særligt lørdag fra kl 13, hvor Christoffer Zieler sidder klar, spændstig & charmerende, til at signere eksemplarer af Stejl fart.














