Et par gode interviews

30. oktober 2012

Flere Post-it-monstre“Det har altid handlet om død og ødelæggelse for mig.”
- Interview med John Kenn Mortensen i Politiken i anledning af hans udstilling på MOHS.

“I don’t draft or script; the drawings and stories form themselves out of the images and what they suggest as I draw them, along with the memories they might dredge up. There’s really no way I could plan these things; the connections and coincidences that occur have to happen on the page. I’ve noticed that there’s a sort of nervousness on the part of the reader as to when exactly it is that the writer or artist starts winging it, as if that information has to be taken into account when assessing whether a story is believable or not, but it seems to me that writing an outline or a script on typing paper is just as much winging it as drawing directly on the page, and the latter approach allows the composition and scale to structure and shape the story, as well – which only taking notes or making thumbnails does not do. I do erase. I also have general ideas, themes, notions — whatever you want to call them, but I think that scripts come too perilously close to turning the process into illustrating words, which overlooks the inherent power of what cartooning — essentially a key to visual memory via the structure of language — can be.”
- Interview med Chris Ware i Los Angeles Review of Books i anledning af Building Stories.

FacebookTwitterShare

Chris Ware taler

10. oktober 2012

Der er en del interviews med Chris Ware på nettet for tiden, i anledning af hans nyeste udgivelse, Building Stories, og ud over at være en af verdens bedste tegneserieskabere er han heller ikke dårlig til at blive interviewet. Vi bringer et par bidder:

I also hope [the younger cartoonists] realize the incredible advantage they’re operating within by not having to answer to any editors or producers or directors and that comics as a medium could ideally be the most visually honest and consciousness-plumbing medium out there, even more than film. Cartooning is profoundly personal, grueling, and potentially serious work, but there’s a very steep “learning curve” to the discipline and it can’t be rushed through, or tossed off. I’m most inspired by work that, as my friend Richard McGuire says, “takes chances and risks,” rather than tries to sell itself.

fra The Comics Journal

You’ve frequently been stereotyped as someone who writes tales which are, to be blunt, depressing. Do you think that’s a fair appraisal?

Sure, if someone feels that way after reading them, but it’s certainly not my aim. I’m simply trying to present life as I’ve experienced it, though admittedly in my own very shielded, first-world way. My characters suffer very little compared to someone who might’ve seen their parents killed in a genocide, or endured starvation or disaster. I don’t know why some readers or viewers don’t find it more depressing that most popular books and movies and television programs can’t seem to not be about murderers or rapists or psychopaths — as if a story simply isn’t interesting unless someone is brutally threatened or killed. Violence is always the cheapest shortcut to emotional involvement. I find this trend all all fairly depressing.



I grew up reading Peanuts, but carefully copying the pictures in Superman and Batman comics because I honestly believed they presented a more realistic idea of what the adult world was going to be like. However, Peanuts has stayed with me while Superman and Batman have astonishingly moved on to the mass culture. I still can’t get over the idea that respectable adults now go to see superhero movies and that such films get reviewed in the New Yorker. Clearly, I am seriously out of step with the times.



fra New Statesman

FacebookTwitterShare

Picasso’s contemporaries likely felt this, too

26. september 2012

Fra en god interview/portrætartikel med Chris Ware i anledning af hans nye Building Stories:

When Ware gave a short preview of “Building Stories” last spring during a cartoonists conference at the University of Chicago, cartoonist Ivan Brunetti, one of Ware’s friends, had to choke back tears. “My head, and I think everyone’s heads, was spinning that day. There was a collective gasp.” Canadian cartoonist Seth was more blunt: He cursed, buried his head in his hands.

On the phone the other day, Seth told me: “You know how some work gives an illusion of who the artist is? You imagine R. Crumb laughing as he draws? You never get the impression Chris laughs while working. It’s all hard won. When we met, I remember thinking I had to try harder. A few years ago I got depressed by him, because he was so good every new project starts to feel like a nail in your coffin. Though at some point you recognize he’s in his own category. You can’t compete. Picasso’s contemporaries likely felt this, too.”

FacebookTwitterShare

Happiness is overrated

26. maj 2012

Jeg mener selv, at Aben maler udgiver nogle af verdens allerbedste tegneserietegnere, men hvis jeg til et middagsselskab bliver spurgt af borddamen, hvem jeg udgiver, har jeg vænnet mig til at sige: “Det er ikke nogle navne, du kender.” For tegneseriemediet er bare en niche, og de fleste mennesker kender ikke mediets bedste udøvere. Trist, men sandt.

Således også for et par uger siden, hvor jeg sad til bords med forfatteren Jennifer Egan (hvis Tæskeholdet banker på jeg har oversat og varmt kan anbefale): “You probably wouldn’t know them.” Men hun insisterede på at høre nogle navne, så jeg begyndte at remse op: “Chris Ware, Daniel Clowes…” Hvortil hun nærmest chokeret udbrød: “Oh my god, Chris Ware – he’s huge!”
Og så blev jeg helt varm indeni, for ja, han er ligesom en af tegneseriens allerstørste talenter, og det var da rart at høre, at det vidste Jennifer Egan godt.

Til efteråret kommer Chris Wares næste bog, Building Stories – eller bog… det er en æske med en hel bunke hæfter og bøger i. Har man læst hovedhistorien i sin serialiserede form i ACME Novelty Library, ved man, at Building Stories er endnu et mesterværk fra Wares hånd. Glæd jer! (Og så håber jeg da, at det er muligt for Aben maler at udgive en dansk udgave, selv om det umiddelbart virker som en herkulisk opgave.)

Hør i øvrigt et kort interview, hvor Chris Ware fortæller om sine tegneserier, og hvad der er vigtigt her i livet:

FacebookTwitterShare

Originaler

8. juni 2010

Det er noget underligt noget at være på tegneserieudstillinger. Er det trykte kopier af en tegneseries sider, der hænger på væggen, er det skuffende for publikum, for så får man ikke noget, man ikke kan få i bedre form – nemlig i bogform. Er det derimod tegnernes originalsider på væggen, er det jo til gengæld ikke det færdige produkt – den trykte tegneserie – publikum kigger på. Nogle gange mangler teksten eller farverne, og hvis ikke samtlige sider fra en tegneserie hænger der i sekvens, er det kun et brudstykke. Og selv hvis originalerne ser ud som den færdige bog, og alle siderne er der, er det stadig ikke en optimal oplevelse at læse en tegneserie, som hænger på en væg; tegneserier læser man siddende og som regel alene.

Ikke desto mindre kan det være en stor oplevelse at stå at kigge på en tegneserieoriginal. Noget af fascinationen ligger i at få lov at se hvor stort den er tegnet i forhold til den trykte tegneserie, hvilken type papir det er, hvor mange rettelser man kan få øje på, og den slags teknikaliteter. Men først og fremmest er der bare nogle originaler, som stråler på en særlig måde. Jeg kan ikke forklare det som andet end magi, men nogle sider rummer en særlig kraft, man må overgive sig til.
Jeg oplevede det på Cent pour cent-udstillingen på La Cité internationale de la bande dessinée et de l’image i Angoulême i januar, hvor nogle af originalsiderne var præcis så flotte som i de trykte tegneserier, mens andre gav mig en boblende lykkefølelse – særligt et par sider af Franquin, og en af Chris Wares originaler til Jimmy Corrigan.

Derfor er det lidt bittersødt at erfare, at jeg ikke får set en Chris Ware-udstilling så relativt tæt på som Sverige: Gävle Konstcentrum (170 km nord for Stockholm) 12. juni–15. august. Jeg ved ikke, hvilke og hvor mange sider, der udstilles, men jeg tøver alligevel ikke med at anbefale udstillingen. En Ware-original er strålende kunst.

Og endnu et par medier har siden sidst nået at kaste dom over Jimmy Corrigan:
★ ★ ★ ★ ★ ★ “Sandsynligvis den mest vellykkede graphic novel, vi hidtil har set” (Jyllands-Posten), “Umulig at komme udenom som fornyer og forbillede. Har man ikke læst den, aner man ikke, hvad en moderne grafisk roman er” (Information), “Et moderne mesterværk” (Skønlitteratur P1).

Et billede fra Wares Building Stories

FacebookTwitterShare