[Billeder tyvstjålet fra D&Qs blog, hvor der er fotos af flere tegneserieskaberes børn og udsmykning.]

Og indtil 19. juni kan man jo se Årets Bedste Bogarbejde på Designmuseum Danmark i København, deriblandt Aben malers udgave af Jimmy Corrigan.

Af sted med jer – I er lige segmentet til at gå på museum…

Chris Wares Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden er udvalgt til udstillingen Årets Bedste Bogarbejde, som hvert år arrangeres af Forening for Boghaandværk. Bøgerne udstilles på Kunstindustrimuseet (nej, nu hedder det Designmuseum Danmark) 19. maj til 19. juni.

(Jeg modtog brevet i dag, 1. april, men eftersom det er afsendt i marts, tror jeg på det.)

Nå, men jeg sad lige og kiggede på Aben malers salgstal og fik da også lyst til at opstille en liste over de fem mest solgte bøger.

5. Rikke Bakman: Glimt. Den af Aben malers bøger, der har solgt mest de første fjorten dage: Tak, god reception og god pressedækning (øh, og god bog). Det skal gå meget galt, hvis den ikke kravler længere op ad listen i løbet af året.

4. Daniel Clowes: Ghost World. Salget var ellers lidt gået i stå, men da så Wilson blev udgivet i maj 2010, kom folk pludselig i tanke om den igen, og den har solgt støt lige siden (det mærkelige er, at februar var den bedste måned i over tre år?!).

3. Edward Gorey: Gravengrum-ungerne. Wow, Aben malers allerførste udgivelse ligger stadig på top tre! I øvrigt: Mere Gorey senere i år.

2. Bryan Lee O’Malley: Scott Pilgrim kører stilen. Havde dette været en top 10-liste, ville vi se adskillige Scott Pilgrim-bind. Der står Scott Pilgrim på riiigtig mange af de Aben maler-titler, der ligger og flyder rundt omkring i landet.

1. Chris Ware: Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden. Den bedste tegneserie i verden er også Aben malers topsælger. Der er åbenbart retfærdighed til.

Har du færre minutter til rådighed, men er stadig opsat på at få dækket et Chris Ware-fix, så læs Matthias Wivels analyse af Jimmy Corrigan, et årti efter dens udgivelse.

30 minutter? Så er det her:
Da Chris Ware og Daniel Clowes‘ britiske forlag opdagede, at herrerne var i nabolaget i maj sidste år (de var som bekendt gæster til Komiks.dk), blev de hurtigt inviteret til London. Og derfor kan vi nu se dette interview med begge:

Efter et travlt efterår er Aben malers næste udgivelse allerede på trapperne. Den kommer 7. januar, og jeg er ved at gå til af spænding: Glimt er en stor (nej, lille, men tyk: 288 sider), flot grafisk roman af Rikke Bakman, som debuterede med den selvbiografiske Tag mig med. Også Glimt har selvbiografiske træk, denne gang gravet frem fra en barndomsferie ved Vesterhavet. Med et præcist sprogøre og en fintfølende blyantstreg skildrer Bakman livet set fra en 6-årigs bævrende synspunkt.
Mere herfra senere!

(Nå ja og tænk: Glimt er Aben malers halvtredsindstyvende udgivelse. Hurra!)

Og det var ikke bare et travlt efterår; foråret var også vanvittigt. Når jeg ser på den samlede produktion, chokeres jeg mildt. Aben maler udgav i år 17 (sytten) tegneserier. Det aktivitetsniveau skal I ikke regne med nogensinde igen! Men jeg er sgu godt nok glad for de sytten titler.

Og nu vi er ude i årets bøger, så kårer Time Magazine ti bedste af slagsen og placerer Daniel Clowes’ Wilson som en af dem.

Så tilbage til andedammen. Christoffer Zielers Stejl fart har fået ros hele raden rundt.
Litteraturnu.dk siger: “Det er svært ikke at mene, at tegner og forfatter Christoffer Zieler ikke er bare en lille smule genial. Han kan få sagt det, der er så svært at sige, med banale og umiddelbare situationer, og dengang hans STEJL FART var en del af Weekendavisens 1. sektion, var det første side, jeg gik til, når avisen kom hver fredag. Da hans tegninger forsvandt fra avisen for noget tid siden, var jeg ikke sen til at overveje: Hmmm miltbrand eller brandbombe til Weekend- avisen—-?” (Aben maler opfordrer ikke til hverken det ene eller andet brandangreb, men en læserstorm, der krævede Stejl fart tilbage ville da ikke være af vejen. Selv om det er lidt sent nu.)
Information: “Christoffer Zieler er sjov, rigtig sjov. Ikke sådan falden på halen og småplat, som vi er vant til det fra så megen dansk humor, der gerne går den hurtigste vej til et grin, der er glemt sekundet efter. Han er snarere en ætsende sort deadpan-komiker med absurde tilbøjeligheder, der samtidig kan tegne så sprudlende veloplagt, at kærligheden til stregen lyser ud af hver eneste tegning. Og så har han en formidabel evne til at aflytte sprog.”
Nummer 9 giver bogen ★ ★ ★ ★ ★ (ud af 5 mulige) med ordene “Stejl Fart stjæler rampelyset på den danske stribescene, det er sort satire fra struben på en skamløs, charmerende talekunstner.”
Nordjyske kvitterer med ★ ★ ★ ★ ★ (ud af 6 mulige) og siger: “helt originale, meget præcise og smukke cartoons.”

Hov, læs i øvrigt også Christoffer Zielers “folkegave”: En illustreret version af ‘Nu tør jeg ikke blive syg’-artiklen fra Dansk Folkepartis blad Dansk Folkeblad.

Scott Pilgrim tager sig sammen får dette skudsmål fra Nummer 9: “Serien er uovertruffen morsom på en metaagtig, ironisk men også kærlig måde.… At kalde fortællingen dynamisk er nærmest en underdrivelse, der spurtes med en unik kombination af manga- og elektronisk spilæstetik tilsat slag og spark, kvik dialog, superheltekræfter og momentvise hop ind i surreelle verdener. Det er overraskende, hvor godt disse meget umage elementer fungerer sammen, og hvor nem serien er at læse.” ★ ★ ★ ★ (ud af 5)

Orker vi mere? Jo, lige to til: Under overskriften ‘En lykkelig slutning’ skriver Information om den sidste kollektion af 676ere og siger blandt andet: “i de tre år serien har eksisteret, er den med sine 28 hæfter nået imponerende vidt omkring, fra det avantgardistiske og genreoverskridende til det mere klassisk narrative format. Iblandt ubetydelige småtterier, iblandt fuldgyldige værker i pixibogsformat.” Meget mere i linket.
Nummer 9 har også læst de fire hæfter og siger: “De små kvadratiske hæfter har over de sidste tre år givet den danske tegneseriescene et hårdt tiltrængt vitamintilskud, og uden dem vil der i fremtiden mangle et forum for det skæve, eksperimenterende og uformelle. I 676’erne har garvede veteraner holdt humørfyldt frikvarter, unge himmelstormere har prøvet talentet af, og nysgerrige billedkunstnere og forfattere har snuset til tegneserie-mediet. Spændvidden understreges af denne sidste fine samling, der kommer godt rundt i tegneseriemediets muligheder.” Også mere her.