“Jeg tør godt lave fejl”

8. maj 2013

Rikke Villadsen taler interessant om sit igangværende tegneserieprojekt:

Når en idé manifesterer sig i mit hoved, har den ikke en tydelig visuel aftegning endnu, den er blot en retning eller et spørgsmål. Jeg mener, at mine første streger af idéen er de reneste. Her undersøger jeg den, jeg mærker efter i mit hele følelsesregister – og det ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige – og forsøger at ramme. Hvis jeg thumbnailer først, sidder mine rene idé der og er lille og præcis, men ubrugelig. Og min næste tegning viser sig altid at blive en sølle kopi af det første tilfælde. Derfor holder jeg mig altså til et fokuseret nærvær i den første tilstræbelse. Og undgår dermed tegningen af tegningen af skitsen af thumbnailen af idéen. Der efter min mening alt for ofte efterlader et stift og stiliseret billede på en stemning eller en følelse. Uden liv. Det er lidt ligesom cirkus med et sikkerhedsnet. Hvis tegneren først har planlagt hele tegningen, knuger sit viskelæder hårdt med venstre hånd og har sikkerhedsnet med hele vejen igennem, så dør billedet, der er ingenting på spil. Ingen risiko for fejl.

- Jeg tør godt lave fejl. Jeg bliver nødt til at være levende, intuitiv, impulsiv, nærværende i mine billeder. Hvis det engang imellem betyder en dårlig tegning, der ikke er så stærk, så må det være prisen. Jeg gør det helst ikke om. Men jeg har lært, at jeg så måske kan bruge svagheden til noget.

- Jeg arbejder med opslaget som helt billede, der kan opleves som et afsluttet værk. Det skal være gennemkomponeret og den enkelte rude er kun en brik, der ikke kan adskilles fra opslaget. Derfor kan et sært grimt afbræk i en rude være et element, der får hele opslaget til at fungere. Åh, jeg simpelthen elsker den perfekte fuck-up. Det er måske lidt svært at forklare som idé, men det handler om, at en fejl – tegnefejl, skævhed, overtegning – får billedet til at vælte, men samtidig viser en ny og uventet, sensibel erkendelse.

FacebookTwitterShare