Li’l Enid-tato

3. juni 2010

Li'l Enid-tusch

  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark

Opsamlingsheat

1. juni 2010

Det er aldrig nemt at få opmærksomhed i tiden omkring Komiks.dk, og da slet ikke i år, hvor der i løbet af en måned er udkommet en 20-30 tegneserier, men der er alligevel faldet nogle anmeldelser af nogle af Aben malers nye udgivelser:

Om Jimmy Corrigan skriver Weekendavisen: “Ikke bare en skelsættende tegneserie, men et fuldbårent pragtstykke inden for nyere amerikansk litteratur. Det er en bog, man med garanti vender tilbage til gentagne gange og som man vil føle trang til at dele med sine venner.… Mesterligt komponeret. Det kræver langsom og koncentreret læsning af både tekst og billeder at opleve Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden. Men oplevelsen er tilsvarende stor, og hvis nogen stadigvæk er i tvivl om, at den såkaldte ‘grafiske roman’ kan nå et seriøst litterært niveau, så skal de ikke lede længere.”

Den er Fyens Stiftstidende helt med på: “Jeg sad efter endt læsning tilbage med den lykkefølelse, som mødet med stor kunst giver.… et moderne mesterværk.” ★ ★ ★ ★ ★ ★

Wilson giver også anledning til to gange hele pladen fuld:
★ ★ ★ ★ ★ ★ “Intet mindre end et mesterværk.”
- Serieland
★ ★ ★ ★ ★ ★ “Det er vanvittig morsomt, og man nyder mandens manglende situations-
fornemmelse. Det kunne sagtens blive sørgmodigt og vildt deprimerende. Men det er det ikke – det er rablende sindssygt på den gode måde.”
- Bogmania

Også Tegn eller dø er Thor Kristjan Kidmose på Bogmania glad for: “Det er både underholdene og ganske befriende at se så mange forskellige stilarter kæmpe med og mod hinanden.”
★ ★ ★ ★ ★ ☆

Og endelig får SPRIT disse ord fra Nummer 9: “Hele vejen igennem er debutant-niveauet højt og diversiteten stor. Fremtidens danske tegneserietegnere er serveret, vi venter i spænding på mere…”

  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark

Aben malers Komiks.dk-program

19. maj 2010

Nu er det fjerde gang, der bliver afholdt Komiks.dk, hvilket må betyde, at vi har at gøre med en unge på seks år. Barnet er nu fremmeligt: Festivalen er pludselig blevet voksen og tegner til at blive svær at overgå om to år, med et toptunet program, som byder på de v-i-l-d-e-s-t-e gæster fra udlandet, masser af spændende paneler, interviews og workshops, stort set alle danske tegneserieskabere, og det hele kommer til at foregår i den centralt beliggende Øksnehallen.
Der bliver drøn på.

Gå ind på deres hjemmeside og se programmet. Her er et lille udsnit med fokus på Aben maler-relaterede aktiviteter:

LØRDAG
11.30-12.30 Graphic Novels i sære formater. Interview m. Chris Ware
                        v. Matthias Wivel.
13.00-14.00 Danske tegneserier nu. Panel v. Steffen P. Maarup.
14.00-15.30 Den store amerikanske graphic novel. Charles Burns, Daniel Clowes,
                       Chris Ware.
Panel v. Matthias Wivel og Paul Gravett.
15.30-16.30 Smagsdommerne. Panel v. Thomas Thorhauge (en af de diskuterede tegneserier
                       er Clowes’ Wilson).
16.00-17.30 Signering: Daniel Clowes, Chris Ware.
16.30-17.30 Signering: TEGN ELLER DØ.
                       Signe Parkins, Rikke Bakman, Erik Petri, Cav Bøgelund.
17.30-18.30 Signering: TEGN ELLER DØ.
                       Ole Comoll, Thomas Nøhr, Christoffer Zieler, Lars Horneman.

SØNDAG
11.00-12.00 Signering: TEGN ELLER DØ.
                       Rikke Villadsen, Peter Kielland, Thomas Thorhauge, Miwer.
12.00-13.00 Signering: TEGN ELLER DØ.
                       Johan F. Krarup, Ib Kjeldsmark, Peter Snejbjerg, Philip Ytournel.
13.00-14.30 Signering: Daniel Clowes.
13.30-14.30 Signering: 676. Mikkel Sommer, Ytournel, Johan F. Krarup, Michael Rytz.
15.00-16.00 Danske tegneserieforlag vs. de moderne tider. Panel v. Thomas Thorhauge.
16.00-17.30 Signering: Chris Ware.
16.30-17.30 Outsiderens Amerika. Interview m. Daniel Clowes v. Steffen P. Maarup.

Kom hen og kig på Aben malers stand, og er du blandt de første købere (både lørdag og søndag), kan du score dig et gratis eksemplar af Scott Pilgrim: Mellemakt.

Scott Pilgrim: Mellemakt












  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark

Sympatiske hovedpersoner er for vege narcissister

17. maj 2010

På torsdag udkommer Wilson af Daniel Clowes, og i modsætning til Ghost World, som kom på dansk med næsten et årtis forsinkelse, er Wilson kun lige udkommet på engelsk for en måned siden.

Det er Clowes, som vi kender ham: Sort humor med tryk på begge ord. Hans hovedperson er ikke spor elskelig, men som Clowes for nylig sagde i et interview: “Sympatiske hovedpersoner er for vege narcissister”!
Gå over til Universitetsavisen, som har et uddrag på elleve sider.
Og så ved du sikkert allerede, at Clowes kommer til Komiks.dk.

  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark

Interview med Clowes i Byens Puls

10. maj 2010

Tag med s-toget. Find i standeren det seneste nummer af Byens Puls. Læs interviewet med Daniel Clowes (det tager ikke så frygtelig lang tid). Deltag i konkurrencen om fem eksemplarer af hans nye tegneserie, Wilson.

Du kan også gøre det hjemmefra.

Dan Clowes med Wilson

Wilson er en humoristisk bog



















  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark

Komiks.dk-priser

9. maj 2010

I forbindelse med Komiks.dk er der vanen tro en prisuddeling, hvor tegneserier i forskellige kategorier kæmper om hæder og ære. Det er med slet skjult stolthed, vi konstaterer, at Aben maler har snuppet hele syv nomineringer. De er:

• Mikkel Damsbo: Forlystelseshuset (bedste danske debutant)

• Rikke Villadsen (& Jens Blendstrup): Skægmanden fra Varde (bedste danske debutant)

• Philip Ytournel: Date (bedste danske debutant)

• Bryan Lee O’Malley: Scott Pilgrim #2: Scott Pilgrim mod verden (bedste børnetegneserie)*

• Daniel Clowes: Wilson (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Anders Nilsen: Sisyfos (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Chris Ware: Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden (bedste internationale tegneserie på dansk)

Endvidere finder man i kategorien Bedste danske tegneserieskaber tre hoveder, der er udkommet på Aben maler: Johan F. Krarup (Pibemanden, Pelle og så er han med i både From Wonderland with Love og Tegn eller dø), Thomas Thorhauge (Jørgen Leth, Clint Eastwood, From Wonderland with Love og Tegn eller dø) og Nikoline Werdelin, som nys er blevet nomineret til en Eisner for sin historie i From Wonderland with Love.

De fleste kategorier har fem nominerede, men der er hele ti i Bedste internationale tegneserie på dansk, og det siger noget om kvaliteten af de tegneserier, vi lige nu får på dansk, at de alle sammen mere eller mindre er på mesterværkniveau: Gemma Bovery (Posy Simmonds), Livet er godt, hvis man kan holde det ud (Seth), Palomars blod (Gilbert Hernandez), Min fjerne barndomsby (Jiro Taniguchi), Mu (Hugo Pratt), Sort hul (Charles Burns), Verdens skabelse (Robert Crumb). Dét bliver en hård kamp.

* Scott Pilgrim er naturligvis ikke nogen børnetegneserie, for Aben maler udgiver kun tegneserier for voksne. Eller det vil sige: I USA kategoriseres de som 13 år og opefter, men har reelt et stampublikum i tyverne. Det korte af det lange: En 13-årig vil få lige så meget ud af den som en 30-årig – men måske nogle andre ting.

  • Facebook
  • Twitter
  • Share/Bookmark