En abe til aben

7. april 2013

Kunstfaggruppen (en sammenslutning af bibliotekarer, der arbejder med eller interesserer sig for kunstformidling) uddeler hvert andet år en pris, Den blå abe, til “bemærkelsesværdige projekter på kunstscenen”.
I år, i sidste uge, gik prisen til Aben maler “for forlagets udgivelser af danske og udenlandske eksperimenterende tegneserier, som f.eks. Post-it-monstre af John Kenn Mortensen og 676-serien. Tegneserien har længe haft sin plads på biblioteket, men Aben Malers udgivelsers kvalitet er noget som vi på biblioteket er stolte over at kunne tilbyde og formidle til vores brugere.”

Og forlæggeren er rørt over opmærksomheden og taknemmelig for prisen.

FacebookTwitterShare