Un giornata di vacanza

23. oktober 2014

Hvordan siger man GLIMT på italiensk? GLIMT, åbenbart.
Rikke Bakmans fantastiske barndomsfortælling udkommer nu på sit fjerde sprog. Som det ses herunder, har Rikke også håndtekstet denne udgave.

Den danske udgave er udsolgt, men vi har nogle få eksemplarer tilbage, som kan købes på Bogforum. Sidste chance.


.

FacebookTwitterShare

For billedbøger er også tegneserier

13. september 2013

Nordiska akvarellmuseet lige nord for Göteborg åbner i næste uge ny udstilling: BILDERBOKEN I NYA SKEPNADER.
Museet skriver: En bra bilderbok handlar om ett magiskt möte mellan bild och text som tillsammans skapar en berättelse. Det mötet blir ett nav för aktiviteter på museet under hösten 2013. Vi bjuder in unga nordiska bilderboksskapare till en utställning, publicerar en skrift om bilderboken som konstform och fyller museet med bilderboksaktiviteter.

Rikke Bakman, Danmark
Gry Moursund, Norge
Hanne Bartholin, Danmark
Klara Persson, Sverige
Joanna Hellgren, Sverige
Kamila Slocinska, Danmark
Stian Hole, Norge
Virpi Talvitie, Finland
Mats Jonsson, Sverige
Rui Tenreiro, Sverige
Mari Kanstad Johnsen, Norge
Øyvind Torseter, Norge

Følger man bare lidt med i, hvad der rører sig inden for tegneserier og billedbøger (og jeg følger fx bare lidt med), vil man genkende nogle gode navne på den liste. (Rikke Bakman er repræsenteret med uddrag af Glimt.)
Hermed anbefalet!

FacebookTwitterShare

Glimt til Italien

15. juli 2013

Rikke Bakman: GlimtDet var selvsagt ikke nok, at Glimt fik den bedste pressemodtagelse i mands minde, eller at den vandt Pingprisen for Årets Bedste Danske Tegneserie samt Kulturministeriets Illustratorpris og blev præmieret af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, eller at den også udkom på svensk og fransk. Nej, nu udkommer den knagensparkeme også på italiensk.

Jubel på forlaget!

FacebookTwitterShare

Rikke Bakman signerer den franske udgave af Glimt på Angoulême-festivalen

3. februar 2013

Rikke Bakman signerer den franske Glimt

Det billede gør mig temmelig stolt.

FacebookTwitterShare

Status over 2012

19. december 2012

Asterios PolypMed 2013 lige om hjørnet klør det i fingrene efter at gøre status. 2012 var fyldt med højdepunkter:

I foråret vandt Jaime Hernandez’ Speedy Ortiz dDokumentør Pingprisen for bedste internationale tegneserie på dansk, og for nylig blev det annonceret, at Hernandez gæster Copenhagen Comics næste år.

John Kenn Mortensens Post-it-monstre blev kåret til årets bedste debut ved samme Pingceremoni, og bogen udkom sørme i både Italien og Storbritannien.

Rikke Bakmans Glimt vandt Pingprisen for bedste danske tegneserie, den svenske udgave af bogen blev nomineret til en Urhund, og så udkom Glimt også i Frankrig.Flere Post-it-monstre

Endelig udgav Aben maler fem nye, skal jeg selv sige det, fremragende titler:

DOKUMENT, tegGoliatneserier i virkeligheden
Tom Gauld: Goliat
Mårdøn Smet: Stig & Martha
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
John Kenn Mortensen: Flere post-it-monstre

Og så glæder jeg mig til næste år, hvor der er flere godter på vej.

*

Af øvrige tegneserienyheder var det en glæde, at Gl. Holtegaard havde en tegneserieudstilling, og HOLY MOLY, at der blev oprettet en tegneserieskaberuddannelse.

FacebookTwitterShare

Glimt nomineret til en Urhund

29. april 2012

Endnu en herlig nyhed om Rikke Bakmans Glimt. Den svenske udgave (Glimtar) er netop blevet nomineret til en såkaldt Urhund for bedste oversatte tegneserie. Rikke er oppe imod rutinerede kræfter som bla. Joe Sacco og Posy Simmonds, men vi krydser fingre for sommerferieerindringen. Vinderen afsløres på Bok- och biblioteksmässan i Göteborg til september. Læs mere her.

Urhunden er blevet uddelt siden 1987 (oj, 25 års jubilæum!) og er ligesom Pingprisen opkaldt efter en gammel seriefigur.

FacebookTwitterShare

Hattrick!

9. marts 2012

Rikke Bakman: GlimtHæderen til Rikke Bakmans Glimt vil ingen ende tage. Efter at være blevet præmieret af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og i sidste uge at have modtaget Pingprisen for Årets Danske Tegneserie modtager hun d. 15. marts Kulturministeriets Illustratorpris for bogen. Tillykke!

FacebookTwitterShare

Pingdækning

1. marts 2012

Rikke Bakman i Aftenshowet (sidste indslag), Thomas Thorhauge taler om GlimtAK 24syv (fra 28:40), Niels Larsens fotos fra Pingceremonien, Signe Parkins tegner sin dag, Berlingskes webtv-interview med Peter Snejbjerg, Lorry var forbi lige før arrangementet gik i gang, og Nummer 9 har en oversigt over samtlige vindere.

FacebookTwitterShare

Pingvin, der!

29. februar 2012

Pingpriserne blev uddelt i går aftes, og det var en fuldkommen overvældende oplevelse. I kategorier sprængfyldt med stærke konkurrenter løb Aben maler alligevel af med tre ud af tre priser: John Kenn Mortensens Post-it-monstre blev kåret til bedste debut og burde også have vundet prisen for mest nuttede takketale, Jaime Hernandez’ Speedy Ortiz dør blev kåret til bedste internationale tegneserie på dansk (og manden holdt takketale pr web-tv), og endelig vandt Rikke Bakmans Glimt prisen for årets bedste danske tegneserie. Hende kan man i øvrigt se i Aftenshowet på DR i aften.

Det var også rart at se Signe Parkins vinde for bedste nettegneserie, da et udvalg af hendes ting fra det seneste år er med i den kommende antologi DOKUMENT. Mere herom senere.

En kolossal tak skal lyde til Pingprisens arrangørgruppe, som havde lavet et toptunet arrangement, der må betegnes som en ubetinget succes. Nå ja, vel er jeg af naturlige årsager positivt indstillet, men alt gled i olie og var alt sammen professionelt og hyggeligt på samme tid.

Tak også til alle fremmødte, som stod for den gode stemning.

Og gå så ud og køb nogle tegneserier!

FacebookTwitterShare

Rikke Bakman interviewes om Glimt

6. februar 2012

FacebookTwitterShare

Glimt solgt til Frankrig (og Samlerens Bogklub)

31. januar 2012

Rikke Bakman: GlimtPå den netop overståede tegneseriefestival i Angoulême indgik Aben maler en aftale med det franske forlag Cambourakis om udgivelse af Rikke Bakmans selvbiografiske tegneserie Glimt. Den franske version udgives til efteråret. Glimt er allerede udkommet på svensk.

Glimt blev efter den danske udgivelse præmieret med 50.000 kr af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og er i øjeblikket nomineret til en Pingpris for årets bedste tegneserie. Et andet oplag blev for nylig trykt, og i februar tilbydes bogen i Samlerens Bogklub.

Glimt er en erindringsroman om en barndom tilbragt i 80ernes Nordjylland. Vi følger seks-årige Rikke en enkelt sommerdag med familien ved Vesterhavet. Med en fintfølende blyant skildrer Rikke Bakman præcist, hvor skiftevist skræmmende, kedelig og magisk tilværelsen er for et barn. Læs mere her.

FacebookTwitterShare

Ping!

13. januar 2012

Den danske tegneserieverden har fået en ny pris, Pingprisen, som faktisk på to måder er gammel: Dels er den en omdøbning og videreførelse af Komiks.dk-prisen (og bliver fra nu af årlig, hvor Komiks.dk er hvert andet år – omtrent), og dels stammer navnet fra en tegneseriehæderspris, der senest blev uddelt i 1996. Prisen uddeles ved et arrangement på Lille Vega 28. februar.
Det varmer forlagets kolde abehjerte at være nomineret med fem bøger i tre kategorier:

BEDSTE DANSKE DEBUT
John Kenn Mortensen: Post-it-monstre

BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør
Jim Woodring: Mellem dyrene

BEDSTE DANSKE TEGNESERIE
Rikke Bakman: Glimt
Rikke Villadsen: Ind fra havet

(Og sådan set er der også mere Aben maler-forbindelse – men det kommer jeg ind på, når jeg præsenter forlagets næste udgivelse her en af dagene.)

Se endelig mere – også de andre gode nominerede – på Pingprisens fantastisk stilfulde hjemmeside.

[Nå ja: Og så er Pingprisen jo opkaldt efter Storm Ps figur fra Peter og Ping, det er klart.]

FacebookTwitterShare

Kommer straks!

3. december 2011

Rikke Bakman: GlimtTil eventuelle utålmodige læsere, der går og venter på John Kenn Mortensens Post-it-monstre eller Rikke Bakmans Glimt: Begge er udsolgte (wuhu!), men ved at blive genoptrykt.

Monstrene fås igen fra ca. 8. december.
De nordjyske erindringer kommer ca. 15. december.
Men indtil da kan de sagtens forudbestilles via alskens boghandlere.

OPDATERING: NU FÅS BEGGE BØGER IGEN.

FacebookTwitterShare

Udsolgt! (men…)

6. november 2011



Rikke Bakmans nordjyske sommerhusbarndom er åbenbart spækket med charmerende og tidstypiske fotografier – se lige ovenstående! Jeg kan ligefrem lugte marehalmen og de let jordslåede hynder.
Bogen, Glimt, er sørenjensme gået hen og blevet udsolgt! Hvor er det dog dejligt, at den ramte så stort et publikum. Hvis du gik og ventede på at få den i julegave, så frygt ikke: Andet oplag er bestilt hos trykkeriet og når frem i starten af december.
Og så interviewes Rikke jo på det forestående Bogforum, og vi har da også gemt nogle få eksemplarer, som vil kunne købes der.

Hvad var det nu, medierne skrev om Glimt? Nå jo:

★ ★ ★ ★ ★ “Af international klasse og selvskreven i en dansk kanon”
– Nummer 9

★ ★ ★ ★ ★ “En fremragende tegnet roman”
– Jyllands-Posten

★ ★ ★ ★ ★
– Nordjyske

★ ★ ★ ★ ★
– Fyens Stifttidende

★ ★ ★ ★ ★
– Ekstrabladet

★ ★ ★ ★ “En original kunstnerisk fortælling”
– Politiken

“Skyhøjt niveau”
– Berlingske

“En fantastisk flot bog”
– Litteraturnu.dk

“Fortjener et stort publikum”
– Weekendavisen

“Et fantastisk øre for replikker”
– Information

“Morsom og sørgmodig på en og samme tid”
– Elle

“Took my breath away”
– The Comics Journal

FacebookTwitterShare

Kunsten forlænger

21. september 2011

Udstillingen af tegninger fra Rikke Bakmans Glimt på museet Kunsten i Aalborg er blevet forlænget til 2. oktober.
Mød i øvrigt Rikke samme sted, på tirsdag 27. september kl. 19–20.30.

Jeg kan vist også godt afsløre, at Rikke er en af gæsterne på årets Bogforum til november. Mere herom senere.

FacebookTwitterShare

Ros fra Ekstrabladet og Berlingske

11. september 2011

Rikke Villadsen: Ind fra HavetEkstrabladet har læst Ind fra Havet og kalder den ”Højstemt og sjov… lattermild og sær”, og jo, det er jeg ikke uenig i.

Berlingske gav forleden bogen fem stjerner og skrev – vi er frække og bringer anmeldelsen in extenso:

“Danmark er et havland, og landets eventyr, drømme og længsler er ofte forbundet med det våde element.

Dette er en af årsagerne til, at Rikke Villadsens flotte grafiske roman Ind fra Havet om en vesterhavsfiskers surrealistiske fisketogt føles kernedansk. Dansk er dog også den uhøjtidelige tone der præger værket, på trods af, at den befinder sig i krydsfeltet mellem kunst, litteratur og tegneserier.

De tre områder har indimellem en tendens til at »aflade« hinanden, men Rikke Villadsen har lavet en tegneserie der både er gådefuld, smuk, underholdende og en lille smule uhyggelig. Man mærker gusen og gyset fra havet, der drager og fortryller som Klabautermanden fra havets dyb.

Tegneren har tidligere stået bag to udgivelser sammen med forfatteren Jens Blendstrup, og er beslægtet med dennes sans for barok komik og livsdybde. Rikke Villadsens streg er bevidst naiv og ufærdig, ikke ulig Rikke Bakmans »Glimt«, der også er udgivet af det meget kvalitetsbevidste forlag Aben Maler. Begge Rikkers udgivelser er særdeles anbefalelsesværdige, og eksempler på hvor bredtfavnende danske tegneserier er i dag.”

FacebookTwitterShare

Tegneserier på museum

10. juni 2011

Det er simpelthen så rart, hver gang endnu et menneske får øjnene op for, hvor god en tegneserie Rikke Bakmans Glimt er, og nu har et helt museum opdaget det. Fra i dag og til 14. august udstilles tegningerne på Kunsten i Aalborg. Det er selvfølgelig det helt rette sted at udstille, eftersom handlingen foregår i Nordjylland.

Og indtil 19. juni kan man jo se Årets Bedste Bogarbejde på Designmuseum Danmark i København, deriblandt Aben malers udgave af Jimmy Corrigan.

Af sted med jer – I er lige segmentet til at gå på museum…

FacebookTwitterShare

Presseklip

16. maj 2011

Et par hurtige reaktioner fra medielandskabet:

Forbrugermania giver Kamma Luise Rodian 6 ud af 6 stjerner til Ina Korneliussens Fortællingen om dengang jeg fik en bamse.

Og Rikke Bakmans Glimt kører støt og roligt videre. Der var en mycket bra recension på SVT forleden. (Spol hen til 15:30, og så varer det 2 minutter.)
Danmarks eneste tegneseriepodcast Luchacomico tog en pause fra superheltesnakken og talte om bogen i en hel halv time. Reaktionerne spændte fra den ene ende af spektret (“aldrig har Aben maler-navnet været så vedkommende som med Rikke Bakmans udgivelse Glimt“) [som i: min fireårige abe kunne have tegnet flottere] til den anden (“en milepæl i dansk tegneseriehistorie”).

FacebookTwitterShare

Her går det godt. Tak for pengene

5. maj 2011

Det er næsten fire måneder siden, at Rikke Bakmans Glimt udkom, men den har i høj grad stadig et liv.

Først et par positive anmeldelser: “Fem stjerner fortjener dette stemningsmættet nostalgiske sommerminde” (Bogmania) og “Det er en skøn lille bog, hvor den voksne Rikke Bakman virkelig har fået genkaldt den seksårige Rikkes måde at opleve sin lille verden… Meget stemningsfuldt og ofte meget smukt.” (Bogbrokken).

Men den HELT STORE NYHED er, at Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd netop har præmieret Rikke Bakman med 50.000 kr for Glimt. Dét er et skulderklap, der kan mærkes!

Og så endnu en læsning af Glimt, denne gang af Signe Parkins, som på sin blog præcist beskriver bogens kvaliteter: “Man kan dufte harpiks og mærke det stikkende marhalm under fusserne, når man læser bogen. Den er efter min mening intet mindre end fantastisk. Minder fra min egen barndom står pludselig lysende klart for mig. Det er som om bogen er en nøgle, som lukker op til den jeg selv var, da jeg var seks år. Jeg tror ikke min barndom minder meget om Rikkes og alligevel er det som om bogen er en fortælling om mig selv. Rikke har arbejdet på bogen i 2 år og den bærer tydeligt præg af at være meget gennemarbejdet. Både sprogligt og visuelt er den super skarp. Jeg elsker den måde, hvorpå hun undlader at give fortællingen konstruerede lag. En smuk enkel historie. Jeg er totalt vild med den bog.”

Endelig vil jeg lige minde om dette arrangement:
Cph:litt, Rikke Bakman i samtale med Thomas Thorhauge om graphic novels, fredag 13. maj, 15:45-16:45, Huset i Magstræde, Musikcaféen, 3. sal. Moderator: Sune de suza Schmidt-Madsen. Gratis entré.

FacebookTwitterShare

Rikke Bakman på Københavns internationale litteratur-festival

22. marts 2011

Københavns internationale litteraturfestival (som også har det mere mundrette navn Cph:litt (men hvad er det for et pandemisk mindeværdskompleks, der giver danskerne den tro, at ingen i verden vil interessere sig for os, medmindre vi giver vores frembringelser engelske* navne? Hvor er jeg dog træt af det.)) afvikles 12.-15. maj med masser af ofte gratis arrangementer med spændende forfattere.
Men ét arrangement vil jeg fremhæve: Rikke Bakman i samtale med Thomas Thorhauge om graphic novels, fredag 13. maj, 15:45-16:45, Huset i Magstræde, Musikcaféen, 3. sal. Moderator: Sune de suza Schmidt-Madsen. Og altså gratis entré.

* Cph:litt er retfærdigvis kun halvt engelsk. Litt står naturligvis for litteratur, ikke literature.

FacebookTwitterShare