Pingprisen på lørdag

5. juni 2014

Så er det på lørdag, slipset skal pudses, og lakskoene stryges: Årets tegneseriefest afholdes.

I Camp Aben maler hepper vi i kategorien Bedste danske debut på Anna Mørch Bendixens bidrag til dagbogsantologien Jeg tegner, når jeg skriver.

Og så er der er vis konflikt i kategorien Bedste internationale tegneserie på dansk, for skal den fine statuette vindes af Emmanuel Guibert (Alans Krig), Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger (Horen H kaster handsken), eller skal Jaime Hernandez (Har du set mig?) have den for anden gang? (Nå ja, det kan selvfølgelig også blive Taniguchi eller Moore/Gebbie, der vinder prisen.)

Uanset: Det bliver fedt.

FacebookTwitterShare

Tillykke til Anna, Katrin & Anke, Emmanuel og Jaime

15. april 2014

Nu uddeles Pingpriserne, tegneseriens Oscarer, Grammyer og Palmer lagt sammen, for tredje gang, og Aben maler er så heldig at have hele fire nominerede værker med:

I kategorien Bedste danske debut: Anna Mørch Bendixens bidrag til dagbogsantologien Jeg tegner, når jeg skriver.

Og så er der indbyrdes konkurrence i kategorien Bedste internationale tegneserie på dansk, når Emmanuel Guibert (Alans Krig) er oppe imod Jaime Hernandez (Har du set mig?) og Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger (Horen H kaster handsken).

Alt dette og alle de andre værdige kandidater kan ses på Pingprisen.dk, hvor man også købe billet til prisfesten – og det plejer at være et brag af en fest.

FacebookTwitterShare

15 hjerter

26. maj 2013

Lørdagens Politiken stod i tegneseriernes tegn, og Aben malers seneste tre udgivelser løb af med i alt 15 hjerter!

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske★ ★ ★ ★ ★

Mikkel Ørsted Sauzet: Aske. “Et fuldgyldigt dramatisk forløb om slavebarnets kamp for livet uden et ord, men i stedet med synsvinkler og detaljer sikkert placeret i et forløb af flotte, på én gang dybdedunkle og knivskarpt blodige billedkompositioner.”



Emmanuel Guibert: Alans Krig★ ★ ★ ★ ★

Emmanuel Guibert: Alans Krig. “[Emmanuel Guiberts og Alan Copes] konsekvente fravalg af alt sensationelt inviterer vores egen forestillingsevne indenfor og gør det til et bevægende og taktfuldt værk i graphic novels stærke tradition for det biografiske. Velfortjent belønnet med en halv snes amerikanske publikationers pris for årets bedste tegnede roman.”

Horen H kaster handsken★ ★ ★ ★ ★

Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger: Horen H kaster handsken. “[Anke Feuchtenberger er] en gennembrudsskikkelse for den lille bølge af deciderede billedkunstnere, som i de senere år har genopdaget og inddraget tegneserien som udtryksform.…
Med høj sensibilitet prøver Feuchtenberger at åbne for det ubevidste, give uartikulerede længsler udtryk i kollision mellem begreber og overførsel mellem sanser, synæstesi som netop i lyrikken. Den drømmelignende søgen fascinerer og provokerer mig. Som serieforløb opnår det pointer, som et enkeltstående billedkunstværk næppe kunne rumme.”

FacebookTwitterShare

Topkarakter til Horen

21. maj 2013

Horen H kaster handskenNummer 9 kalder Ida Dybdahl Horen H kaster handsken af Katrin de Vries og Anke Feuchtenberger for “et lavmælt mesterværk” og “en af de bedste tegneserier, jeg har læst” og slipper således ikke for at kaste topkarakteren ★ ★ ★ ★ ★ efter bogen.
(Og glem nu ikke, at Anke Feuchtenberger gæster Copenhagen Comics!)

FacebookTwitterShare

På torsdag: Smuk mystik

22. april 2013

På torsdag udkommer Horen H kaster handsken af Katrin de Vries og Anke Feuchtenberger (og endda med Ankes egen håndtekstning). Tag lige og kig på nedenstående uddrag – du ser næppe smukkere billeder i dag.
(Jeg siger det lige igen: Anke kommer til Copenhagen Comics!)

FacebookTwitterShare

Horen H siger: Det er forår

8. april 2013

25. april udkommer Horen H kaster handsken, med Anke Feuchtenbergers smukke tegninger. Nå ja, og så gæster hun jo Copenhagen Comics til juni!

FacebookTwitterShare

Ankeskrift (geddit?)

26. marts 2013

Prøv lige at spørge, om forlæggeren er glad for, at Anke Feuchtenberger godt gad sidde at hyggekede sig med at lave dansk håndtekstning til Horen H kaster handsken, i sin vanlige unikke og udsyrede stil.
Nej, ligemeget, svaret er ja.

Bogen udkommer 25. april.

FacebookTwitterShare

Glædelig kampdag

8. marts 2013

fra Horen H kaster handsken

FacebookTwitterShare

Anke Feuchtenberger på dansk

6. februar 2013

Det er med glæde og stolthed, jeg kan annoncere, at Tysklands førstedame inden for tegneseriemediet, Anke Feuchtenberger, endelig udkommer på dansk. Det er den smukke og dragende Horen H kaster handsken, som Feuchtenberger har lavet i fællesskab med forfatteren Katrin de Vries.
Bogens tre kapitler er vanskelige at resumere, men Feuchtenbergers kultegninger er fantastiske og forførende og leder os ind i denne historie om mennesker, magt og køn.

En tilsvarende fremragende nyhed er, at Anke Feuchtenberger har sagt ja til at gæste Copenhagen Comics 1.–2. juni i Øksnehallen!

Anke Feuchtenberger

FacebookTwitterShare