Pingprisen på lørdag

5. juni 2014

Så er det på lørdag, slipset skal pudses, og lakskoene stryges: Årets tegneseriefest afholdes.

I Camp Aben maler hepper vi i kategorien Bedste danske debut på Anna Mørch Bendixens bidrag til dagbogsantologien Jeg tegner, når jeg skriver.

Og så er der er vis konflikt i kategorien Bedste internationale tegneserie på dansk, for skal den fine statuette vindes af Emmanuel Guibert (Alans Krig), Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger (Horen H kaster handsken), eller skal Jaime Hernandez (Har du set mig?) have den for anden gang? (Nå ja, det kan selvfølgelig også blive Taniguchi eller Moore/Gebbie, der vinder prisen.)

Uanset: Det bliver fedt.

FacebookTwitterShare

Tillykke til Anna, Katrin & Anke, Emmanuel og Jaime

15. april 2014

Nu uddeles Pingpriserne, tegneseriens Oscarer, Grammyer og Palmer lagt sammen, for tredje gang, og Aben maler er så heldig at have hele fire nominerede værker med:

I kategorien Bedste danske debut: Anna Mørch Bendixens bidrag til dagbogsantologien Jeg tegner, når jeg skriver.

Og så er der indbyrdes konkurrence i kategorien Bedste internationale tegneserie på dansk, når Emmanuel Guibert (Alans Krig) er oppe imod Jaime Hernandez (Har du set mig?) og Katrin de Vries & Anke Feuchtenberger (Horen H kaster handsken).

Alt dette og alle de andre værdige kandidater kan ses på Pingprisen.dk, hvor man også købe billet til prisfesten – og det plejer at være et brag af en fest.

FacebookTwitterShare

Topkarakter til Jaime

5. august 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?Nummer 9 begejstres over Jaime Hernandez’ Har du set mig? og supplerer topkarakteren ★ ★ ★ ★ ★ med pæne ord: “Er han realist, er det først og fremmest emotionelt: ingen skriver og tegner personer der lever som Jaime Hernandez. De føles virkelige.…
Jaime Hernandez har vel aldrig før eller siden været i så kontinuerlig topform som her. Det er en fremragende tegneserie.…
Det er alt sammen veloplagt og ofte dristigt fortalt, med en lethed, der som altid også giver plads til sex, slapstick, slagsmål og en masse kvindelig fribrydning. Jaime Hernandez’ legende dialog er musikalsk og skarp (og veloversat af forlæggeren selv), og hans tegninger både præcise i det de vil fortælle og elegante i deres overlegne brug af sorte og hvide flader. Det bliver vitterligt ikke meget bedre.”

FacebookTwitterShare

“Jaime Hernandez er et geni, og hans historier om punkerpigerne Maggie og Hopey er noget af det bedste, der nogensinde er tegnet.”

12. juli 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?Overskriftens citat er Tom Hermansens første ord i hans anmeldelse af Har du set mig? i dagens Jyllands-Posten (bag betalingsmur). Og vi tager også lige afslutningen med: “Så hvorfor skal vi danske læsere overhovedet bruge tid på en serie om nogle smukke, men forvirrede latino-stakler fra slidte amerikanske forstæder og landeveje? Jaime Hernandez’ grafiske egenskaber er grund nok i sig selv – han tegner enkelt, originalt og fortrinligt. På et andet plan er disse sort/hvide historier om Maggie og Hopey en almengyldig og farverig beretning om at lede efter vej og snuble i en vild verden.”

Nå ja, og så får bogen

★ ★ ★ ★ ★

FacebookTwitterShare

Den store amerikanske tegneseriefortælling

17. juni 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?»Selvfølgelig vil man gerne have, at folk kan lide ens arbejde, men jo mere folk hylder mig, jo mere føler jeg, at jeg har et ansvar for at give dem det bedst mulige stykke arbejde. Men når jeg sætter mig ved tegnebordet, prøver jeg at gøre det som en dreng, der laver sine tegneserier og siger, ’årh, det her er sejt’. Jeg har stadig en naiv form for uskyld, når jeg sidder ved tegnebordet.«
Læs hele interviewet med Jaime Hernandez i Information.

FacebookTwitterShare

Move over, Salinger!

16. juni 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?★ ★ ★ ★ ★

“Forlaget Aben Maler har gjort et reelt scoop ved at anskaffe rettighederne til en dansk udgave af den amerikanske tegner-godfather Jaime Hernandez’ tegneserie »Love and Rockets«. Hernandez’ tegneserier fra 1980erne og frem indvarslede nutidens bølge af graphic novels ved både at handle om almindelige menneskers liv og at blande hverdagsrealismen med en slags punk-surrealisme, stiliseret popkultur og queersex. Læser man kun en enkelt historie, fatter man kun lidt, men fortsætter man gennem denne samling forstår man, at »Love and Rockets« lige så meget beskriver en tilstand som en handling. »Har du set mig?« er nutidens »The Catcher in the Rye«.”

- Berlingske

FacebookTwitterShare

Copenhagen Comics

5. juni 2013

Mit helt klare indtryk er: Alle er glade.
I weekenden var der Copenhagen Comics og uddeling af Pingpriser, og blandt danske og udenlandske gæster, standholdere, branchefolk og ikke mindst besøgende har jeg kun hørt positive reaktioner. En gigantisk tak til arrangørerne, som alle er frivillige, ulønnede entusiaster, for at få det hele til at klappe. (Én af arrangørerne var endda så entusiastisk, at selv om jeg i sin tid bad om, at Aben malers stand skulle stå med åbning ind mod Øksnehallens midte, for at flest muligt skulle se den, besluttede han uden at rådspørge mig at få den drejet 90 grader, fordi han forestillede sig, at der ville komme flere mennesker ude fra fløjen, så det ville jeg da nok foretrække. Nå, det var heldigvis nemt at dreje den, så den stod rigtigt!)

Philip Ytournels Copenhagen Comics-forside

Dagen før varmede Politiken i god stil op til festivalen, med seks sprudlende morsomme tegneserieinterviews med Johan Krarup, Ina Korneliussen, John Kenn Mortensen, Thomas Thorhauge, Søren Mosdal og Rikke Bakman, alle begået af Philip Ytournel.
Min dag gik bla. med at hente Jaime Hernandez i lufthavnen. Han fortalte, at dette var hans første besøg i landet, og medvirkende faktorer til, at han havde takket ja til invitationen var, at Danmark var verdens første land, der udgav Love & Rockets uden for USA tilbage i midtfirserne; at han sidste år vandt Pingprisen for bedste oversatte tegneserie med Speedy Ortiz dør; og så elsker han Reptilicus! Arh, det var ikke nok udråbstegn, tror jeg. Og så elsker han Reptilicus!!

Derefter var jeg med Danske Tegneserieskaberes formand Jan Kjær, Copenhagen Comics’ formand Mads Bluhm og Emmanuel Guibert i DR Byen, hvor de medvirkede i DR2 Dagen. Se klippet (i hvert fald et par dage (?) endnu).

Og så oprandt dagen. De velopdragne horder væltede ind, på trods af fantastisk sommervejr. Der var lidt for varmt i Anke Feuchtenberger signerer, flankeret af Rikkerne Villadsen og Bakman (foto: Signe Parkins)Øksnehallen, men det levede vi med, for alle var i strålende tegneseriehumør. I Aben malers stand signerede Mårdøn Smet, Mikkel Ørsted Sauzet, Anke Feuchtenberger og Emmanuel Guibert (særligt sidstnævnte kunne fint have siddet der et par timer endnu at dømme efter køen). Der var et væld af paneler, jeg gerne ville have oplevet, men jeg havde rigeligt at gøre med at tale med tusind mennesker (og jeg afbrød stort set samtlige samtaler den weekend, fordi jeg skulle videre Mikkel Ørsted Sauzet signerer- undskyld til jer alle sammen!), foruden at stå i standen og sælge tegneserier. Jeg nåede kun et enkelt panel om lørdagen, og det var det, jeg selv modererede: Hvordan oversætter man en tegneserie? Det var åbenbart det eneste panel, hvor mikrofonerne ikke virkede. Det forøgede moderatorens stressniveau noget, men jeg håber, at de fleste blandt publikum trods alt kunne høre, hvad vi sagde, for Mette Holm, Niels Søndergaard, Ole Steen Forlæggeren demonstrerer, at det ikke er svært at tegne en cykel; Christoffer Zieler, at han sagtens kan tegne heste.Hansen og Søren Vinterberg kom alle med interessante betragtninger.
Dagens bestseller: Har du set mig?

Efter en virkelig fremragende pizza var det tid til Pingprisen. Vi var allerede forvænte efter sidste års uddeling, så vi regnede med et strømlinet, underholdende, cool arrangement – og det fik vi mildest talt. Anders Lund Madsen var mindst lige så morsom som sidste år, salen var fyldt, talerne gode, og Emmanuel Jaime Hernandez og Steffen Rayburn-Maarup (foto: Niels Larsen)Guibert stod diskret på balkonen og skitserede folk. Ét blandt flere højdepunkter var, da Jaime Hernandez overrakte prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk. Han gik på scenen og råbte “Where’s Dirch Passer?” – som måske ikke gav så meget mening for dem, der ikke havde talt om Reptilicus med ham – hvorefter han læste juryens begrundelse for, at David Mazzucchellis Asterios Polyp havde vundet:

The story of Asterios Polyp is simple enough, but the way it’s told is anything but. Mazzucchelli’s graphic novel is a virtuoso performance in visual storytelling. His unique use of colors and clashing drawing styles is not only a feast for the eyes, but also supports the mood, characteristics and milieu of the narrative at every turn. The story of our main character’s inward and outward journey is never less than compelling.
Asterios Polyp makes for a convincing answer to the eternal question: What can comics do that other art forms can’t? Both formally daring and thematically universal, it’s the ideal gift for the comic book skeptic wanting to try out the medium – as well as an eye opener to the seasoned reader.
The jury awards the Ping award for best international comic in Danish to David Mazzucchelli’s Asterios Polyp for its powerful use of the specific formal qualities of the comics medium and for expanding the visual storytelling vocabulary while telling a captivating story. It’s an essential comics masterpiece, now at long last available in Danish.

Mazzucchelli havde skrevet en takketale, som jeg læste op:

Det var morsomt.

Chris Ware vandt Pingen for bedste internationale tegneserie (på udansk) for Building Stories og havde skrevet en virkelig fin tale:

As much as I believe in the strict separation of art and competition, I’m nonetheless very flattered and moved that the judges would consider my elaborate and constipated experiment in reader tolerance worthy of an award named after the work of one of the greatest cartoonists who’s ever lived. Storm Petersen’s lifework represents a great discovery waiting to be made by American readers, and I hope that someday soon an edition of his thoughtful, curious and genuinely amazing comic strips will see print in English. Until then, I guess we’re stuck with guys like me, and everyone in Denmark can be quietly proud of their secret national comics heritage.
In the meantime, I think it’s important not to forget that life is extremely short, fairly emotionally painful and, probably, in most cases unfair, and as such that it’s important to take it a little more seriously than contemporary culture (including our modest medium of comics) generally encourages us to. As a corollary of that maxim, one should also try to be as kind to others in as many situations as one can be. And, as a function of that, I thank you all very, very much.

Mårdøn Smet (foto: Niels Larsen)I det hele taget var aftenens taler enten nuttet benovede, morsomme eller decideret rørende. Og at dømme efter publikums reaktion var valget også faldet på gode prismodtagere. Særligt da Mårdøn Smet med Stig & Martha fik prisen for Bedste danske tegneserie, efterlod hyldestråbene Mår-døn! Mår-døn! Mår-døn! ingen tvivl om, at han havde salen med sig. Prisen overraktes af Lars Bukdahl, som begrundede så:

På samme måde som Mårdøn Smet staver sit håbløst almindelige navn maksimalt excentrisk: M-å-r-d-ø-n S-m-e-t., tegner han i Stig & Martha sine platte og obskøne vitser optimalt forvredent virtuost.
Derfor er det også meningsløst at referere en Stig & Martha-historie, hvis man ikke samtidig refererer tegningerne, men hvis man først begyndte at referere tegningerne, ville man aldrig blive færdig med bare første rude, med bare første ramme om første rude: Så omstændeligt travlt har denne streg.
Faktisk vil det mest præcise referat af en Stig & Martha-historie være en afskrift af de dialogløse stribers altid pragtfuldt udtryksfulde og -vilde lydord:
BRAK / TCHUCK / FRISSLE/ FWOSH/ SBAFFO/ FOOF/ POOM/ DIIUUUUUU/ WOOOOO/ SPOING/ RAHHH/ FLOUF
Den kan I godt huske, ikke også!?
Selve Stig & Martha er på samme tid et umanerligt umage Fy & Bi-par, en geskæftig, pervers gnom & en troskyldig, skiftevis radmager og tromletyk negresse, og eksemplariske repræsentanter for den up-fuckede menneskehed. Ligesom de enkelte historier på samme tid er hyper-grotesk slapstick og kulsort civilisationskritik, kritik af civilisationens grådighed og grusomhed og storhedsvanvid, gerne ved hjælp af subversive genskrivninger af de civilisatoriske top-myter, Jesus, Rapunzel, Noahs ark etc.
Smets ambition fejler ikke noget, eller rettere ambitionen er at sygeliggøre totalt og spektakulært, hvilket uhyggeligt nok faktisk lykkes.
Indtil albummets afsluttende historie – velsagtens den mest ambitiøse i dansk tegneseries historie, eftersom ambitionen er at fabulere sig igennem og ud på den anden side af både menneskeracens historie og striden mellem religion og oplysning på sølle 10 sider – hvor poesien pludselig udmanøvrerer misantropien i den bittersødeste happy ending.
Det eneste passende ord for, hvor suverænt for meget af det gode & det onde, Stig & Martha er, må være det sidste lydord i den dér sidste historie:
SCHLOUP!

Et monster, John Kenn Mortensen, Mikkel Ørsted Sauzet og Anders Lund Madsen (foto: Henrik Maegaard)Det var også dejligt at se debutantpingen blive overrakt af sidste års modtager, John Kenn Mortensen (med følge af monster), til Mikkel Ørsted Sauzet.

Stort tillykke også til Christian Henry (Bedste nettegneserie: Anyone for Rhubarb?), Julien Neel (Bedste børne/ungdomstegneserie: Lou! 1–3) og Jakob Stegelmann (Æresprisen).

Emmanuel Guibert og Jaime Hernandez (foto: Signe Parkins)Søndag fortsatte løjerne, heldigvis under behageligere temperaturer. Også i dag måtte jeg gå glip af det ene lovende panel efter det andet, og nøjedes med at opleve mit eget: Jaime Hernandez og Emmanuel Guibert i samtale. De gav fascinerende svar på spørgsmålene, og som et spektakulært coda rejste Guibert sig og bad om at få lov at opfylde en fantasi. Hvorefter han deklamerede følgende, som han havde lært Emmanuel Guibert signererudenad:

Angels and ministers of grace defend us!
Be thou a spirit of health or goblin damn’d,
Bring with thee airs from heaven or blasts from hell,
Be thy intents wicked or charitable,
Thou comest in such a questionable shape
That I will speak to thee: I’ll call thee Hamlet,
King, father, royal Dane: O, answer me!
Let me not burst in ignorance; but tell
Why thy canonized bones, hearsed in death,
Have burst their cerements; why the sepulchre,
Wherein we saw thee quietly inurn’d,
Hath oped his ponderous and marble jaws,
To cast thee up again. What may this mean,
That thou, dead corse, again in complete steel
Revisit’st thus the glimpses of the moon,
Making night hideous; and we fools of nature
So horridly to shake our disposition
With thoughts beyond the reaches of our souls?
Say, why is this? wherefore? what should we do?

– Der var ikke et øje tørt! (Det er naturligvis fra Hamlet, I. akt, scene iv.)

Anke Feuchtenberger malerOm lørdagen havde Anke Feuchtenberger påbegyndt et maleri (inspireret af Kødbyen), som hun færdiggjorde i dag (og som jeg da egentlig godt ville have hængende i min riddersal).

Til min store fortrydelse nåede jeg ikke engang rundt i hallen til de mange stande, så jeg er allerede begyndt at tælle de adskillige tegneserier, jeg havde tænkt mig at købe, men ikke fandt tid til. Til gengæld er jeg meget glad for tegningerne, jeg fik i de bøger, jeg selv har udgivet. De betyder noget særligt.
Dagens bestseller: Alans Krig.

Og pludselig var det slut, og Øksnehallen tom. Skal vi virkelig vente to år på næste festival?

Tak til Lars, Thomas og Christoffer for at hjælpe i Aben malers stand.
Tak til Anke Feuchtenberger, Emmanuel Guibert og Jaime Hernandez, og til Goetheinstituttet og Institut Français for at bistå med besøgene. Tak til Mikkel Ørsted Sauzet og Mårdøn Smet.
Tak til alle dem, der medvirkede til at gøre Copenhagen Comics en ubetinget succes.
Tak til Reptilicus.

Fotos tyvstjålet fra Niels Larsen, Henrik Maegaard og Signe Parkins. Her er også et godt galleri. Og her. Se, hvad Twitter skrev om festivalen.

FacebookTwitterShare

Den hjerteknusende realist

28. maj 2013

Jaime Hernandez: Har du set mig?Jaime, Jaime, Jaime … man kan beundre tegneserier for mange ting. Hvis mine øjne bare skal spise en tegneserieside som kage, kan man ikke give mig noget bedre end Franquin. Hvis jeg skal ind i kraniet på en tegner, lukker ingen døren op på videre gab end Robert Crumb. Men præmien for den tegneserie, jeg føler mig allerbedst tilpas i, går til Jaime Hernandez’ fortsatte (31 år and counting!) krønike om Maggie, Hopey og alle personerne i deres liv – i firserne en samling unge på kanten af samfundet: chicanas, punkere, seksuelt eksperimenterende. Jaime har ældet figurerne naturligt, så i dag er de midaldrende og har midtlivskriser i stedet for teenageproblemer.
Hernandez virker som et naturtalent. Ud over at han er en gudsbenådet skildrer af menneskekroppen, som uhyggeligt præcist kan ælde en figur et år ved at gøre en rynke en millimeter længere eller en mave en anelse rundere, formår han som Flaubert i litteraturen at vælge, ikke le mot juste, men le moment juste – det helt rette udsnit af en scene, så læseren hele tiden er med, også når han uden varsel krydsklipper eller smider et flashback ind. Formelt set er hans tegneserier ret avancerede, men han serverer det som uimodståelig soap.
Har du set mig? udkommer på torsdag (og Jaime er jo naturligvis gæst ved weekendens Copenhagen Comics) og foregår umiddelbart efter Speedy Ortiz dør. Maggie og Hopey er midt i tyverne og går fra hinanden efter i årevis at have været vennekredsens uadskillelige kærestepar. Begge kastes ud i prøvelser, der truer dem på livet, og uden hinandens støtte overmandes de næsten af voksenlivets kompromitterende kompleksitet, mens de prøver at genfinde deres ungdoms frihed – eller i det mindste hinanden.

FacebookTwitterShare

Status over 2012

19. december 2012

Asterios PolypMed 2013 lige om hjørnet klør det i fingrene efter at gøre status. 2012 var fyldt med højdepunkter:

I foråret vandt Jaime Hernandez’ Speedy Ortiz dDokumentør Pingprisen for bedste internationale tegneserie på dansk, og for nylig blev det annonceret, at Hernandez gæster Copenhagen Comics næste år.

John Kenn Mortensens Post-it-monstre blev kåret til årets bedste debut ved samme Pingceremoni, og bogen udkom sørme i både Italien og Storbritannien.

Rikke Bakmans Glimt vandt Pingprisen for bedste danske tegneserie, den svenske udgave af bogen blev nomineret til en Urhund, og så udkom Glimt også i Frankrig.Flere Post-it-monstre

Endelig udgav Aben maler fem nye, skal jeg selv sige det, fremragende titler:

DOKUMENT, tegGoliatneserier i virkeligheden
Tom Gauld: Goliat
Mårdøn Smet: Stig & Martha
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
John Kenn Mortensen: Flere post-it-monstre

Og så glæder jeg mig til næste år, hvor der er flere godter på vej.

*

Af øvrige tegneserienyheder var det en glæde, at Gl. Holtegaard havde en tegneserieudstilling, og HOLY MOLY, at der blev oprettet en tegneserieskaberuddannelse.

FacebookTwitterShare

Jaime Hernandez til Danmark!

19. november 2012

Til forrige års Komiks.dk blev vi utroligt nok gæstet af bla. Chris Ware, Daniel Clowes og Charles Burns, og til næste år fortsætter jubelen, for Jaime Hernandez har sagt ja til at komme til Copenhagen Comics (som festivalen nu har skiftet navn til). Han hører til den håndfuld af serieskabere, som for alvor gjorde tegneserien voksen i USA i firserne, og tredive år inde i sin karriere laver han nogle af sine bedste tegneserier – det er ikke mange kunstnere, man kan sige det om!

Sæt kryds i kalenderen 1. og 2. juni 2013.

Og køb også gerne de 2-3 tegneserier, Aben maler udgiver af manden det næste halve års tid!

Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør

FacebookTwitterShare

I also don’t see a lot of women being treated fairly in comics

23. oktober 2012

Flere gode interviews fra internettet. Først fortæller Jaime Hernandez (og hans bror Gilbert) om deres holdning, da de begyndte Love and Rockets – og hvordan det hele ender:

Well, let’s show them this side of it. Let’s show them how punk is from my personal stance. Let’s show them how being a Mexican in Southern California is. I also don’t see a lot of women being treated fairly in comics—so it was that. It’s like taking advantage of a lot of stuff that wasn’t there, as well as just wanting to tell personal stories from our side.

I cannot see a future without it. The only thing I can see in the future is I picture Love And Rockets number whatever way down the road and they have to explain: “This special issue, Jaime died halfway through doing it. So there’s going to be some pages with just pencils on it and some blank pages. But we thought we owed it to him to finish it, to print it.” A half-issue and then, well, that’s it.

fra A.V. Club

Brødrene blev interviewet på NPR for nylig.

Så et fælles interview med fire af de største: Chris Ware, Daniel Clowes, Jaime & Gilbert Hernandez, fyldt med guldkorn, hvor Ware bla. siger:

I’ve fought the idea of comics being illustration many times. To even mention them in the same breath is not helpful. If you’re illustrating stories, then you’re not writing comics. The real power of comics is writing as you draw.

fra Rolling Stone

Og sluttelig en hurtig række spørgsmål til Chris Ware, hvor samtlige hans svar er oplysende og interessante. Klikker du kun på ét link i dag, skal det være dette. Vi bringer et lille udvalg:

What would your super power be?
For the vision of how I treat those I love actually to match the reality.
What does love feel like?
I spend years writing stories just to vaguely get at questions like this in the most honed yet slightly hedgy of manners, so it feels unconvincing to try to answer it so directly.
How do you relax?
I don’t.

fra The Guardian

FacebookTwitterShare

30 år

18. juli 2012

I år er det tredive år siden, at Jaime, Gilbert og Mario Hernandez udgav det første nummer af Love & Rockets, en serie som satte spor i samtlige efterfølgende amerikanske serieskabere af independent-typen. Tillykke!
(Og Aben maler udgiver i øvrigt nogle flere af Jaimes tegneserier, lige så snart der bliver plads i kalenderen.)

FacebookTwitterShare

Pingvin, der!

29. februar 2012

Pingpriserne blev uddelt i går aftes, og det var en fuldkommen overvældende oplevelse. I kategorier sprængfyldt med stærke konkurrenter løb Aben maler alligevel af med tre ud af tre priser: John Kenn Mortensens Post-it-monstre blev kåret til bedste debut og burde også have vundet prisen for mest nuttede takketale, Jaime Hernandez’ Speedy Ortiz dør blev kåret til bedste internationale tegneserie på dansk (og manden holdt takketale pr web-tv), og endelig vandt Rikke Bakmans Glimt prisen for årets bedste danske tegneserie. Hende kan man i øvrigt se i Aftenshowet på DR i aften.

Det var også rart at se Signe Parkins vinde for bedste nettegneserie, da et udvalg af hendes ting fra det seneste år er med i den kommende antologi DOKUMENT. Mere herom senere.

En kolossal tak skal lyde til Pingprisens arrangørgruppe, som havde lavet et toptunet arrangement, der må betegnes som en ubetinget succes. Nå ja, vel er jeg af naturlige årsager positivt indstillet, men alt gled i olie og var alt sammen professionelt og hyggeligt på samme tid.

Tak også til alle fremmødte, som stod for den gode stemning.

Og gå så ud og køb nogle tegneserier!

FacebookTwitterShare

Nyt i 2012: Har du set mig?

24. januar 2012

Jaime Hernandez: Har du set mig?Som nævnt et par gange her på bloggen, er Jaime Hernandez’ fortælling om Maggie, Hopey og de andre eksistenser i den fiktive LA-forstad Hoppers en af mine absolutte tegneseriefavoritter, og det glæder mig enormt at kunne udgive historierne. I efteråret kom Speedy Ortiz dør, og i år kommer Maggies unge år (som foregår før) og Har du set mig? (som foregår efter Speedy Ortiz dør). Bindene kan læses selvstændigt, men udgør sammen en slags overordnet historiecyklus. Siden har Jaime fortalt flere historier om sine personer, og de kommer efterfølgende i to eller tre bind – mere om det senere. Det bliver formentlig først i 2013.

FacebookTwitterShare

Ping!

13. januar 2012

Den danske tegneserieverden har fået en ny pris, Pingprisen, som faktisk på to måder er gammel: Dels er den en omdøbning og videreførelse af Komiks.dk-prisen (og bliver fra nu af årlig, hvor Komiks.dk er hvert andet år – omtrent), og dels stammer navnet fra en tegneseriehæderspris, der senest blev uddelt i 1996. Prisen uddeles ved et arrangement på Lille Vega 28. februar.
Det varmer forlagets kolde abehjerte at være nomineret med fem bøger i tre kategorier:

BEDSTE DANSKE DEBUT
John Kenn Mortensen: Post-it-monstre

BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør
Jim Woodring: Mellem dyrene

BEDSTE DANSKE TEGNESERIE
Rikke Bakman: Glimt
Rikke Villadsen: Ind fra havet

(Og sådan set er der også mere Aben maler-forbindelse – men det kommer jeg ind på, når jeg præsenter forlagets næste udgivelse her en af dagene.)

Se endelig mere – også de andre gode nominerede – på Pingprisens fantastisk stilfulde hjemmeside.

[Nå ja: Og så er Pingprisen jo opkaldt efter Storm Ps figur fra Peter og Ping, det er klart.]

FacebookTwitterShare

Nyt i 2012: Maggies unge år

10. januar 2012

Jaime Hernandez: Maggies unge årI efteråret udkom Speedy Ortiz dør af Jaime Hernandez (til temmelig pæn modtagelse:
★ ★ ★ ★ ★ “tæt på at være den perfekte tegneserie” – Nummer 9,
★ ★ ★ ★ ★ “Jaime Hernandez har en suveræn streg, og de sort-hvide billeder er simpelt, men overlegent komponerede”, – Jyllands-Posten,
★ ★ ★ ★ ★ “Godt, at vi nu har fået den på dansk” – Ekstra-Bladet,
★ ★ ★ ★ ★ “ ikke så lidt af et mesterværk” – Strip!,
“skræver over hele den vestlige tegneseries udvikling gennem et kvart århundrede med rødder endnu længere tilbage” – Politiken,
“en milepæl i udviklingen af den grafiske roman” – Weekend-avisen,
“på alle måder en flot udgivelse” – Litteraturnu).
Nu kommer en samling historier om punktøserne, som foregår i årene op til og fokuserer på Maggie og Hopey i deres vilde teenageår.

FacebookTwitterShare

Frække striber skildrer punktøsers drengestreger

5. december 2011

- er overskriften for onlineudgaven af Politikens anmeldelse af Speedy Ortiz dør. Søren Vinterberg giver ★ ★ ★ ★ og skriver: “Sort-hvide seriestriber om nogle punkede latinotøsers forvirrede liv i en californisk provinsby for et kvart århundrede siden – hvad rager det et dansk tegneseriepublikum anno 2011?
Ikke så lidt. Sagen er, at Jaime Hernandez’ serie ’Locas’ (gale tøser) skræver over hele den vestlige tegneseries udvikling gennem et kvart århundrede med rødder endnu længere tilbage.”

FacebookTwitterShare

Hop med på den sorte punk-karavane!

3. december 2011

Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dørNu har også Jyllands-Posten anmeldt Speedy Ortiz dør af Jaime Hernandez og skriver bl.a.: “Jaime Hernandez har en suveræn streg, og de sort-hvide billeder er simpelt, men overlegent komponerede.
Fortællemæssigt er der en dirrende, pirrende energi hele vejen. For nye læsere vil det være svært at holde styr på de mange personer, der ændrer udseende undervejs og har adskillige kaldenavne.
Men det er sandelig umagen værd at hoppe på denne sorte punk-karavane.” – hvorefter der kvitteres med ★ ★ ★ ★ ★.

FacebookTwitterShare

Efterdønninger

3. december 2011

Nanna Mogensen interviewer Rikke Bakman på Bogforum 2011

Og så er det vist på høje tid lige at runde årets Bogforum af. Det var – ganske som vi plejer – hyggeligt og hektisk på samme tid, og en særlig tak skal lyde til Mads Ljungdahl, Rikke Villadsen, John Kenn Mortensen og Rikke Bakman, som kom og signerede på Aben malers stand.

Af højdepunkter var nok at se Rikke Bakman blive interviewet på en af messens scener (billedet herover), at få øje på Jimmy Corrigan på udstillingen med årets boghåndværk (billedet herunder) (for nu nåede jeg ikke at se den på Kunstindustrimuseet Designmuseum Danmark), og endelig da den gamle Interpress-redaktør Henning Kure – som i firserne som den første udgav Jaime Hernandez på dansk – kom forbi og gav sin velsignelse til Speedy Ortiz dør.

Næste år kommer gedemarkedet til at foregå i det meget større Bellacenter, og det ser jeg frem til – med en vis skælven.

Chris Wares Jimmy Corrigan på udstillingen af årets boghåndværk

FacebookTwitterShare

Weekendens anmeldelser i kortform

2. november 2011

Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør★ ★ ★ ★ ★ “Jaime Hernandez’ værk har klassikerstatus. Godt, at vi nu har fået den på dansk.”
- Ekstra-Bladet

Mads Ljungdahl: De pyntede børn★ ★ ★ ★ “De Pyntede Børn [er] en fascinerende, stemningsfuld og krævende oplevelse, som fordrer fordybelse i læsningen. Man kan bruge mange timer på at finde rundt i de finurlige labyrintiske harmonika-sammensætninger af motiver og tegn, der danser af sted til dystre toner. Man kan slå op hist og pist, og slå ned på en side, som kan sættes sammen med en anden, og nye betydninger vil opstå: en særegen, spektakulær egenskab ved den sekventielle sammensætning af billeder, som præger Mads Ljungdahls De Pyntede Børn.”
- Nummer 9

FacebookTwitterShare