31. januar 2012
Tillykke til Jim Woodring hvis Mellem dyrene (som på fransk hedder Frank et le congrès des bêtes) vandt Juryens Specialpris på festivalen i Angoulême.
Blandt højdepunkterne var en fremragende Art Spiegelman-udstilling, en mindst lige så fremragende historisk udstilling kurateret af Spiegelman (med originaler af bla. Herriman, McCay, Kelly, Barks, Wolverton, Kurtzman, Eisner, Elder, Crumb, Hernandez, Clowes, Ware, Woodring og Watterson), de franske kager, og en række løfterige købs/salgsmøder i rettighedsteltet. Det bliver temmelig spændende at se, hvad det fører med sig. Jo, én tegneserie solgte jeg. Mere om det senere.
Angoulême · Jim Woodring · Mellem dyreneIngen kommentarer »
13. januar 2012
Den danske tegneserieverden har fået en ny pris, Pingprisen, som faktisk på to måder er gammel: Dels er den en omdøbning og videreførelse af Komiks.dk-prisen (og bliver fra nu af årlig, hvor Komiks.dk er hvert andet år – omtrent), og dels stammer navnet fra en tegneseriehæderspris, der senest blev uddelt i 1996. Prisen uddeles ved et arrangement på Lille Vega 28. februar.
Det varmer forlagets kolde abehjerte at være nomineret med fem bøger i tre kategorier:
BEDSTE DANSKE DEBUT
John Kenn Mortensen: Post-it-monstre
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør
Jim Woodring: Mellem dyrene
BEDSTE DANSKE TEGNESERIE
Rikke Bakman: Glimt
Rikke Villadsen: Ind fra havet
(Og sådan set er der også mere Aben maler-forbindelse – men det kommer jeg ind på, når jeg præsenter forlagets næste udgivelse her en af dagene.)
Se endelig mere – også de andre gode nominerede – på Pingprisens fantastisk stilfulde hjemmeside.
[Nå ja: Og så er Pingprisen jo opkaldt efter Storm Ps figur fra Peter og Ping, det er klart.]
Glimt · Ind fra Havet · Jaime Hernandez · Jim Woodring · John Kenn Mortensen · Mellem dyrene · Pingprisen · Post-it-monstre · Rikke Bakman · Rikke Villadsen · Speedy Ortiz dørIngen kommentarer »
24. juni 2011
Nummer 9 bringer en anmeldelse af Mellem dyrene, hvor man helt velsignet kan mærke, at anmelderen kan sit stof og ved noget om Jim Woodring. Nå ja, og også Nummer 9 giver bogen ★ ★ ★ ★ ★.
Hør i øvrigt Skønlitteratur på P1 i morgen lørdag (eller senere på podcast), hvor værterne taler med Thomas Thorhauge om pantomimetegneserierne Mellem dyrene og Ankomsten.
Ankomsten · Jim Woodring · Mellem dyrene · Shaun TanIngen kommentarer »
16. juni 2011
Okay, den blogoverskrift brugte jeg i går, men den duer igen i dag. Politiken brugte en halv højreside på at tale pænt om bogen i dag – 5 stjerner igen. Wuhu!
Jim Woodring · Mellem dyreneIngen kommentarer »
15. juni 2011
Forleden anmeldte Berlingske Jim Woodrings Mellem dyrene og var, som det kan ses herover, begejstrede.
Også Politiken har læst bogen og har fat i de helt rigtige referencer: “Angsten er konstant til stede i hans grafiske roman ’Mellem dyrene’, der forholder sig fabulerende til såvel Swifts ’Gullivers rejser’ som til Maurice Sendaks ’Villy Vilddyr’. Stilistisk lægger Woodring sig tydeligt i forlængelse af en tegneseriekunstner som undergrundspioneren Robert Crumb, og det i en sådan grad, at man fornemmer direkte henvisninger til dennes selvbiografiske stribe om et lsd-trip. Andre forudsætninger er ’Alice i Eventyrland’, ’Lil Abner’ og japansk manga. Det er sært, poetisk og moderat angstfremkaldende.”
Jim Woodring · Mellem dyreneIngen kommentarer »
19. maj 2011
Hov, Saxo
giver 20% rabat på Mellem dyrene. Hvor længe tilbuddet varer, ved jeg ikke, så spring til nu. 128 kr nedsat fra 160.
Jim Woodring · Mellem dyreneIngen kommentarer »
16. maj 2011
Jim Woodrings nyeste smukt, smukt, smukt tegnede fortælling, Mellem dyrene, udkommer på torsdag.

Jim Woodring · Mellem dyreneIngen kommentarer »
29. maj 2010
Komiks.dk er ikke den eneste skandinaviske tegneseriefestival med prominente. Oslo Comics Expo har denne weekend besøg af ingen ringere end Jim Woodring, og de har ligesom den københavnske festival fået en virkelig flot plakat.
Og så ser det i øvrigt ud til, at Woodring er i fuld gang med opfølgeren til Alkymisterne. Dét glæder Aben maler sig til at se nærmere på.

Alkymisterne · Jim Woodring · Komiks.dk · Oslo Comics ExpoIngen kommentarer »