Aben er 10: 676, anden kollektion

2. juli 2015

Og så: Et halvt år efter første kollektion var det næste kuld parat (denne gang 5 for at kompensere for den manglende fra første omgang). Værkerne var: En moderne, ordløs parabel med lige dele Superman og Bibelfortælling af veteranen Mårdøn Smet, en gnistrende debut af Signe Parkins, inspireret af hendes afgangsprojekt fra Designskolen i Kolding, et rablende narkotikumdigt af Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn kongenialt illustreret af Zven Balslev (i månederne op til udgivelsen eksisterede “Ejler Nyhavn” kun som en Facebookprofil, der havde en masse at gøre med Peter Adolphsen. Faktisk var den generelle konsensus, at Nyhavn blot var en fiktiv figur, som Adolphsen legede med, så jeg blev noget overrasket, da han dukkede op til receptionen for 676′erne i eget kødelige legeme), endnu en debut: den poetiske og skarpt morsomme Christoffer Zieler faldefærdige epos og endelig Johan F. Krarups selvbiografiske novelle, der kunne få enhver til at krumme tæer over overhovedet at have været teenager.

Mårdøn Smet: Lazarus (676-004)
ISBN 978-87-92246-01-1

Signe Parkins: Bordskik (676-005)
ISBN 978-87-92246-02-8

Peter Adolphsen, Ejler Nyhavn & Zven Balslev: Duerne flyver højt over byen (676-006)
ISBN 978-87-92246-03-5

Christoffer Zieler: Pigen og katten (676-007)
ISBN 978-87-92246-04-2

Johan F. Krarup: Pibemanden (676-008)
ISBN 978-87-92246-05-9

alle fem 24 sider. Nikkelhæftet. Sort-hvid. Maj 2008.

FacebookTwitterShare

Get thee to Holte!

16. november 2012

I dag åbner Cool Comics på Gl. Holtegaard, en udstilling med tegneserier og animation. Ja ja, det en lidt ucool titel, men der er bestemt ikke noget i vejen med de udstillende kunstnere: Peter Madsen, Sussi Bech, Stine Spedsbjerg, Daniel Milan, Rikke Villadsen, Søren Mosdal, Johan Krarup, Rikke Bakman, Christian Skovgaard, såvel som nuværende og tidligere elever fra The Animation Workshop, hvor denne blogs læsere nok særligt kender ham her.

Der er aaalt for langt mellem tegneserieudstillingerne i Danmark, så støt!

FacebookTwitterShare

Nu er den her

25. maj 2012

Dokument

FacebookTwitterShare

Nye – og sidste – 676ere

2. november 2010

Der er gode nyheder, og dårlige.

Den gode er, at efterårets kollektion af 676ere er på trapperne, og det er et stærkt hold: tegnernes tegner Peter Kielland, Ina Korneliussen som har ventet aaalt for længe på at udgive sin første selvstændige tegneserie, kunstbogkongen Henrik Drescher og endelig et gensyn med Jens Blendstrup & Rikke Villadsens antihelt Skægmanden.
Hele herligheden kan beskues fra 11. november – og kom endelig til receptionen på Underwood Ink samme dag, kl. 17-19.

Den ærgerlige nyhed er (og den opmærksomme læser, som allerede har læst postens overskrift, har nok en anelse), at denne syvende kollektion bliver den sidste. Der er kommet nogle forrygende resultater ud af det, og formatet har vist sit værd, men nu er det på tide at ryste hjernen og finde på noget nyt.
Nogen ideer?

En stor tak til forfatterne/tegnerne, som havde lyst til at lege med: Peter Adolphsen, Rikke Bakman, Zven Balslev, Jens Blendstrup, Vibe Bredahl, Simon Bukhave, Cav Bøgelund, Mikkel Damsbo, Henrik Drescher, Allan Haverholm, Peter Kielland, Ina Korneliussen, Johan F. Krarup, Ida Kvetny, G.R. Mantard, Anders Jørgen Mogensen, Ejler Nyhavn, Signe Parkins, Michael Rytz, Gitte Skov, Christian Skovgaard, Mårdøn Smet, Mikkel Sommer, Thomas Thorhauge, Rikke Villadsen, Philip Ytournel og Christoffer Zieler.

FacebookTwitterShare

Aben malers Komiks.dk-program

19. maj 2010

Nu er det fjerde gang, der bliver afholdt Komiks.dk, hvilket må betyde, at vi har at gøre med en unge på seks år. Barnet er nu fremmeligt: Festivalen er pludselig blevet voksen og tegner til at blive svær at overgå om to år, med et toptunet program, som byder på de v-i-l-d-e-s-t-e gæster fra udlandet, masser af spændende paneler, interviews og workshops, stort set alle danske tegneserieskabere, og det hele kommer til at foregår i den centralt beliggende Øksnehallen.
Der bliver drøn på.

Gå ind på deres hjemmeside og se programmet. Her er et lille udsnit med fokus på Aben maler-relaterede aktiviteter:

LØRDAG
11.30-12.30 Graphic Novels i sære formater. Interview m. Chris Ware
v. Matthias Wivel.
13.00-14.00 Danske tegneserier nu. Panel v. Steffen P. Maarup.
14.00-15.30 Den store amerikanske graphic novel. Charles Burns, Daniel Clowes,
Chris Ware.
Panel v. Matthias Wivel og Paul Gravett.
15.30-16.30 Smagsdommerne. Panel v. Thomas Thorhauge (en af de diskuterede tegneserier
er Clowes’ Wilson).
16.00-17.30 Signering: Daniel Clowes, Chris Ware.
16.30-17.30 Signering: TEGN ELLER DØ.
Signe Parkins, Rikke Bakman, Erik Petri, Cav Bøgelund.
17.30-18.30 Signering: TEGN ELLER DØ.
Ole Comoll, Thomas Nøhr, Christoffer Zieler, Lars Horneman.

SØNDAG
11.00-12.00 Signering: TEGN ELLER DØ.
Rikke Villadsen, Peter Kielland, Thomas Thorhauge, Miwer.
12.00-13.00 Signering: TEGN ELLER DØ.
Johan F. Krarup, Ib Kjeldsmark, Peter Snejbjerg, Philip Ytournel.
13.00-14.30 Signering: Daniel Clowes.
13.30-14.30 Signering: 676. Mikkel Sommer, Ytournel, Johan F. Krarup, Michael Rytz.
15.00-16.00 Danske tegneserieforlag vs. de moderne tider. Panel v. Thomas Thorhauge.
16.00-17.30 Signering: Chris Ware.
16.30-17.30 Outsiderens Amerika. Interview m. Daniel Clowes v. Steffen P. Maarup.

Kom hen og kig på Aben malers stand, og er du blandt de første købere (både lørdag og søndag), kan du score dig et gratis eksemplar af Scott Pilgrim: Mellemakt.

Scott Pilgrim: Mellemakt












FacebookTwitterShare

Dit kvadratiske fix

11. maj 2010

Nej, jeg taler ikke om Rittersport, selv om også dén er både kvadratisk, praktisk og god.

Forårets kollektion af 676ere byder på to debuter og to gengangere: Philip Ytournel tager tråden op fra sin morsomme debut, Date, (som jo forresten er nomineret til Komiks.dk-prisen for bedste debut), og Johan F. Krarup giver os endnu et kapitel fra sin ungdom. Folk der sørgede for at anskaffe sig den fremragende tegneserieantologi Blæk, inden den blev udsolgt, stødte der på nogle virkelig flotte sider af Michael Rytz. Han har nu med Foder lavet sin første selvstændige udgivelse. Og endelig har vi det unge talent Mikkel Sommer, som kommer drønende ind på scenen.

Se hæfterne på Komiks.dk og kom forbi Aben malers stand søndag 13.30-14.30, hvor alle fire signerer.

676, forår 2010

Den grønne er den med haselnuß

FacebookTwitterShare

Komiks.dk-priser

9. maj 2010

I forbindelse med Komiks.dk er der vanen tro en prisuddeling, hvor tegneserier i forskellige kategorier kæmper om hæder og ære. Det er med slet skjult stolthed, vi konstaterer, at Aben maler har snuppet hele syv nomineringer. De er:

• Mikkel Damsbo: Forlystelseshuset (bedste danske debutant)

• Rikke Villadsen (& Jens Blendstrup): Skægmanden fra Varde (bedste danske debutant)

• Philip Ytournel: Date (bedste danske debutant)

• Bryan Lee O’Malley: Scott Pilgrim #2: Scott Pilgrim mod verden (bedste børnetegneserie)*

• Daniel Clowes: Wilson (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Anders Nilsen: Sisyfos (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Chris Ware: Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden (bedste internationale tegneserie på dansk)

Endvidere finder man i kategorien Bedste danske tegneserieskaber tre hoveder, der er udkommet på Aben maler: Johan F. Krarup (Pibemanden, Pelle og så er han med i både From Wonderland with Love og Tegn eller dø), Thomas Thorhauge (Jørgen Leth, Clint Eastwood, From Wonderland with Love og Tegn eller dø) og Nikoline Werdelin, som nys er blevet nomineret til en Eisner for sin historie i From Wonderland with Love.

De fleste kategorier har fem nominerede, men der er hele ti i Bedste internationale tegneserie på dansk, og det siger noget om kvaliteten af de tegneserier, vi lige nu får på dansk, at de alle sammen mere eller mindre er på mesterværkniveau: Gemma Bovery (Posy Simmonds), Livet er godt, hvis man kan holde det ud (Seth), Palomars blod (Gilbert Hernandez), Min fjerne barndomsby (Jiro Taniguchi), Mu (Hugo Pratt), Sort hul (Charles Burns), Verdens skabelse (Robert Crumb). Dét bliver en hård kamp.

* Scott Pilgrim er naturligvis ikke nogen børnetegneserie, for Aben maler udgiver kun tegneserier for voksne. Eller det vil sige: I USA kategoriseres de som 13 år og opefter, men har reelt et stampublikum i tyverne. Det korte af det lange: En 13-årig vil få lige så meget ud af den som en 30-årig – men måske nogle andre ting.

FacebookTwitterShare