Tegneseriekvinder, del I

8. marts 2011

Glædelig kvindernes internationale kampdag, og så oven i købet dagens 100-års-jubilæum. I den anledning vil jeg gerne pege på nogle kvindelige tegneserieskabere. Mediet er stadig domineret af mænd (jeg har fx en mistanke om, at ingen danske forlag udgiver så mange kvinder som Aben maler, men fordelingen her er sølle 1:4, så det er ikke noget at råbe hurra for), men der er heldigvis adskillige spændende kvindelige serieskabere i øjeblikket – og flere end nogensinde – og det går den rigtige vej.
Her er en kort guide:

Rikke Bakman er typisk for de danske tegneseriekvinder, idet hun også har et ben i kunstlejren. Symptomatisk nok er hun uddannet på både det fynske kunstakademi og serieskolen i Malmö. Hun har lavet en 676′er og et par antologibidrag/selvudgivne ting, men hendes, sådan, rigtige debut var den på dette sted skamhypede (velfortjent, naturligvis) Glimt.

Vibe Bredahl lavede den allerførste 676′er: Der var engang, en perfekt kombination af form og indhold. Hendes lille perle af en evighedshistorie Mary’s Mind Travel er med i From Wonderland with Love, men kommer faktisk mest til sin ret i soloudgivelsen – klart en af mine yndlingstegneserier fra det sidste årti.

Ina Korneliussen har gået og lurepasset længe, men i efteråret debuterede hun endelig med en selvstændig udgivelse i 676′eren Fortællingen om dengang jeg fik en bamse. Temperamentet er et helt andet, men hendes stil gør lidt det samme som Marjane Satrapis: Vader direkte i hjertet hos læseren. En dag overrumpler hun os alle med Danmarkshistoriens største bestseller.

Julie Nord er endnu en af de kunstsnuder, vi grådigt kan skovle ind under tegneserie-betegnelsen. Hun står bag titelhistorien i From Wonderland with Love, en fascinerende næstenhistorie med kaniner og Alice i Eventyrland-referencer. Endnu en klar favorit, som jeg var stolt over at kunne inkludere i bogen.

Signe Parkins har lavet en de mest elskede og populære 676′ere: Bordskik. Hun har også lavet nogle selvudgivne zines (som bla. undersøger fænomenet Mænd), der ikke overraskende er superflotte og bundcharmerende.

Rikke Villadsen har sammen med Jens Blendstrup lavet Skægmanden fra Varde og den selvstændige efterfølger Skægmanden i Skærsilden, og de er et af de bedste forfatter/tegnerpar, jeg har set: Kongenial gakken. Og så barsler Rikke i øvrigt med noget, der ser eminent lovende ud.

Nikoline Werdelin, dronningen af dansk tegneserie, no introduction necessary. Hendes historie i From Wonderland with Love blev nomineret til en Eisner. Køb de to aaalt for billige Homo Metropolis-opsamlinger.

Aben maler har også udgivet af 676′ere af Gitte Skov og Ida Kvetny, men jeg ved ikke, om de nogensinde igen kan lokkes tilbage til tegneseriemediet. Nævnes skal også Maria Isenbecker, som skrev ‘The Visit’ (tegnet af Jan Solheim) i From Wonderland with Love.

Inden for den seneste håndfuld år er også kommet et kvalitetsmæssigt godt (men kvantitetsmæssigt kun hæderligt) udpluk af oversatte grafiske romaner begået af kvinder.
Marjane Satrapi kræver ikke megen præsentation. Persepolis er hittet, men Kylling i blommer og Broderier er begge gode bøger. Israelske Rutu Modan har med Åbne sår skrevet og tegnet en engagerende quest-historie placeret i sit hjemland, og Alison Bechdels Bedemandens datter er en morsom og intelligent erindringsroman med fuld skrue på de litterære allusioner.* Og til slut to briter: Posy Simmonds er Englands svar på Nikoline Werdelin, idet hun spidder middelklassen og er eminent til at opfange tidens sprogbrug. På dansk har vi fået den morsomme og udleverende Gemma Bovery. Endelig har vi pragtfulde Simone Lia, som stod for halvdelen af den skævt humoristiske Begge to.

Nå, jeg ville have omtalt en flok uoversatte kvinder, men indlægget her er allerede rigeligt langt, så kom tilbage i morgen.

* Cobolt har desværre solgt hele restoplagene af Åbne sår og Bedemandens datter til Faraos Cigarer, så nu figurerer de som udsolgte, medmindre man altså besøger Faraos Cigarer. Jeg siger desværre, fordi det gør bøgerne mindre synlige, at de kun fås ét sted, og det er en sørgelig tendens, man ser i hele bogbranchen, at man skiller sig af med bøgerne, så snart de er halvandet år gamle. Et andet eksempel er Thomas Thorhauges fremragende Kom hjem, som nu fås til 39 kr i Samlerens bogklub.

FacebookTwitterShare

Komiks.dk-priser

9. maj 2010

I forbindelse med Komiks.dk er der vanen tro en prisuddeling, hvor tegneserier i forskellige kategorier kæmper om hæder og ære. Det er med slet skjult stolthed, vi konstaterer, at Aben maler har snuppet hele syv nomineringer. De er:

• Mikkel Damsbo: Forlystelseshuset (bedste danske debutant)

• Rikke Villadsen (& Jens Blendstrup): Skægmanden fra Varde (bedste danske debutant)

• Philip Ytournel: Date (bedste danske debutant)

• Bryan Lee O’Malley: Scott Pilgrim #2: Scott Pilgrim mod verden (bedste børnetegneserie)*

• Daniel Clowes: Wilson (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Anders Nilsen: Sisyfos (bedste internationale tegneserie på dansk)

• Chris Ware: Jimmy Corrigan, den klogeste dreng i verden (bedste internationale tegneserie på dansk)

Endvidere finder man i kategorien Bedste danske tegneserieskaber tre hoveder, der er udkommet på Aben maler: Johan F. Krarup (Pibemanden, Pelle og så er han med i både From Wonderland with Love og Tegn eller dø), Thomas Thorhauge (Jørgen Leth, Clint Eastwood, From Wonderland with Love og Tegn eller dø) og Nikoline Werdelin, som nys er blevet nomineret til en Eisner for sin historie i From Wonderland with Love.

De fleste kategorier har fem nominerede, men der er hele ti i Bedste internationale tegneserie på dansk, og det siger noget om kvaliteten af de tegneserier, vi lige nu får på dansk, at de alle sammen mere eller mindre er på mesterværkniveau: Gemma Bovery (Posy Simmonds), Livet er godt, hvis man kan holde det ud (Seth), Palomars blod (Gilbert Hernandez), Min fjerne barndomsby (Jiro Taniguchi), Mu (Hugo Pratt), Sort hul (Charles Burns), Verdens skabelse (Robert Crumb). Dét bliver en hård kamp.

* Scott Pilgrim er naturligvis ikke nogen børnetegneserie, for Aben maler udgiver kun tegneserier for voksne. Eller det vil sige: I USA kategoriseres de som 13 år og opefter, men har reelt et stampublikum i tyverne. Det korte af det lange: En 13-årig vil få lige så meget ud af den som en 30-årig – men måske nogle andre ting.

FacebookTwitterShare