Aben er 10: Tom Gauld & Simone Lias Begge to

19. juni 2015

Jeg ville gerne lancere Aben maler med et (lille) brag, så de første tre udgivelser kom på tre måneder. Nummer to var Begge to af Tom Gauld og Simone Lia, som havde mødt hinanden på Londons Royal College of Art og var begyndt at lave tegneserier sammen.
Begge to består af korte historier skrevet og tegnet af Gauld og Lia hver for sig. De har forskellige sensibiliteter, men passer alligevel godt sammen. Det er lidt som en tegneserie lavet af en 6-årig pige og hendes 12-årige storebror.

Det var vist første gang, Gauld og Lia blev udgivet uden for deres hjemland, så det lykkedes mig at overtale dem til at håndtekste den danske udgave. Det kom bag på dem, hvor langsommeligt og kedeligt det er!

Jeg havde et forslag til en alternativ forside, som de forkastede, så vi endte med at genbruge den engelske. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvilken af dem jeg bedst kan lide.

Syv år senere fik jeg endelig lejlighed til at udgive noget mere af Tom Gauld: Goliat.

Tom Gauld & Simone Lia: Begge to
80 sider. Paperback. Sort/hvid. Okt 2005.
ISBN 978-87-99077-81-6

FacebookTwitterShare

Please God!

20. april 2012

Begge toOoh, Simone Lia har lige udgivet en ny bog: Please God, Find Me a Husband! Læsere med en god hukommelse vil huske, at hun og Tom Gauld (hvis Goliat snart udkommer på dette forlag) lavede Begge to – Aben malers anden udgivelse. Jeg glæder mig svært til at læse den, især efter at have set dette veloplagte lysbilledforedrag (eller hvad det hedder).

Please God, Find Me a Husband! er selvbiografisk, og Lia er katolik, så hendes bøn til Gud er vist ment helt alvorligt!

FacebookTwitterShare

Tegneseriekvinder, del I

8. marts 2011

Glædelig kvindernes internationale kampdag, og så oven i købet dagens 100-års-jubilæum. I den anledning vil jeg gerne pege på nogle kvindelige tegneserieskabere. Mediet er stadig domineret af mænd (jeg har fx en mistanke om, at ingen danske forlag udgiver så mange kvinder som Aben maler, men fordelingen her er sølle 1:4, så det er ikke noget at råbe hurra for), men der er heldigvis adskillige spændende kvindelige serieskabere i øjeblikket – og flere end nogensinde – og det går den rigtige vej.
Her er en kort guide:

Rikke Bakman er typisk for de danske tegneseriekvinder, idet hun også har et ben i kunstlejren. Symptomatisk nok er hun uddannet på både det fynske kunstakademi og serieskolen i Malmö. Hun har lavet en 676′er og et par antologibidrag/selvudgivne ting, men hendes, sådan, rigtige debut var den på dette sted skamhypede (velfortjent, naturligvis) Glimt.

Vibe Bredahl lavede den allerførste 676′er: Der var engang, en perfekt kombination af form og indhold. Hendes lille perle af en evighedshistorie Mary’s Mind Travel er med i From Wonderland with Love, men kommer faktisk mest til sin ret i soloudgivelsen – klart en af mine yndlingstegneserier fra det sidste årti.

Ina Korneliussen har gået og lurepasset længe, men i efteråret debuterede hun endelig med en selvstændig udgivelse i 676′eren Fortællingen om dengang jeg fik en bamse. Temperamentet er et helt andet, men hendes stil gør lidt det samme som Marjane Satrapis: Vader direkte i hjertet hos læseren. En dag overrumpler hun os alle med Danmarkshistoriens største bestseller.

Julie Nord er endnu en af de kunstsnuder, vi grådigt kan skovle ind under tegneserie-betegnelsen. Hun står bag titelhistorien i From Wonderland with Love, en fascinerende næstenhistorie med kaniner og Alice i Eventyrland-referencer. Endnu en klar favorit, som jeg var stolt over at kunne inkludere i bogen.

Signe Parkins har lavet en de mest elskede og populære 676′ere: Bordskik. Hun har også lavet nogle selvudgivne zines (som bla. undersøger fænomenet Mænd), der ikke overraskende er superflotte og bundcharmerende.

Rikke Villadsen har sammen med Jens Blendstrup lavet Skægmanden fra Varde og den selvstændige efterfølger Skægmanden i Skærsilden, og de er et af de bedste forfatter/tegnerpar, jeg har set: Kongenial gakken. Og så barsler Rikke i øvrigt med noget, der ser eminent lovende ud.

Nikoline Werdelin, dronningen af dansk tegneserie, no introduction necessary. Hendes historie i From Wonderland with Love blev nomineret til en Eisner. Køb de to aaalt for billige Homo Metropolis-opsamlinger.

Aben maler har også udgivet af 676′ere af Gitte Skov og Ida Kvetny, men jeg ved ikke, om de nogensinde igen kan lokkes tilbage til tegneseriemediet. Nævnes skal også Maria Isenbecker, som skrev ‘The Visit’ (tegnet af Jan Solheim) i From Wonderland with Love.

Inden for den seneste håndfuld år er også kommet et kvalitetsmæssigt godt (men kvantitetsmæssigt kun hæderligt) udpluk af oversatte grafiske romaner begået af kvinder.
Marjane Satrapi kræver ikke megen præsentation. Persepolis er hittet, men Kylling i blommer og Broderier er begge gode bøger. Israelske Rutu Modan har med Åbne sår skrevet og tegnet en engagerende quest-historie placeret i sit hjemland, og Alison Bechdels Bedemandens datter er en morsom og intelligent erindringsroman med fuld skrue på de litterære allusioner.* Og til slut to briter: Posy Simmonds er Englands svar på Nikoline Werdelin, idet hun spidder middelklassen og er eminent til at opfange tidens sprogbrug. På dansk har vi fået den morsomme og udleverende Gemma Bovery. Endelig har vi pragtfulde Simone Lia, som stod for halvdelen af den skævt humoristiske Begge to.

Nå, jeg ville have omtalt en flok uoversatte kvinder, men indlægget her er allerede rigeligt langt, så kom tilbage i morgen.

* Cobolt har desværre solgt hele restoplagene af Åbne sår og Bedemandens datter til Faraos Cigarer, så nu figurerer de som udsolgte, medmindre man altså besøger Faraos Cigarer. Jeg siger desværre, fordi det gør bøgerne mindre synlige, at de kun fås ét sted, og det er en sørgelig tendens, man ser i hele bogbranchen, at man skiller sig af med bøgerne, så snart de er halvandet år gamle. Et andet eksempel er Thomas Thorhauges fremragende Kom hjem, som nu fås til 39 kr i Samlerens bogklub.

FacebookTwitterShare

Man frygter, at han rent faktisk mente det bogstaveligt

11. maj 2010

Aben maler var heldig/dygtig/snedig med sine første udgivelser: Det lykkedes at overtale både Tom Gauld, Simone Lia, Ron Regé Jr. og James Kochalka til at håndtekste de danske udgaver af deres tegneserier (og de syntes alle sammen bagefter, at det var godt nok kedeligt, og det tog godt nok længere tid, end de forventede!).
Så da rettighederne til Jimmy Corrigan kom i hus, fik Chris Ware også spørgsmålet om han, på trods af at det jo var en fælt lang bog, skulle have lyst til sådan en omgang håndtekstning på et sprog, han ikke forstår?

“I simply don’t have the time to reletter something like this. I’d actually rather blow my brains out, as the effect would be the same and much quicker.”

FacebookTwitterShare